Mexi salat med masser af forskelligt grønt og toppet med sprøde tortillachips. En dejligt mættende salat pga. bl.a. quinoa og bønner, så salaten kan sagtens spises alene. Jeg kommer også med forskellige forslag til, hvad den kan spises sammen med nedenfor.
Opskrift på mexi salat
Her får I opskriften på denne lækre mexi salat, som er med quinoa, kidneybønner, avocado, peberfrugt, majs og tortillachips. Den er perfekt som tilbehør til en mexicansk menu, men den kan som sagt også sagtens udgøre en måltidssalat, som spises for sig selv. En skøn, vegetarisk salat, hvor der er både noget sprødt, noget blødt, noget stærkt og noget sødt. Jeg håber, I kan bruge opskriften.
Hvis du ikke lige ligger inde med tortillachips, kan du også lave dem selv ud af tortillapandekager. Se opskriften på hjemmelavede tortillachips her.
Mexi salat
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
30 minutterIngredienser
- 1-2 majskolber efter smag og behag
- 1 dl quinoa kogt i ca. 3 dl vand
- 1 dåse kidneybønner
- 15 cherrytomater
- 1 gul peberfrugt
- 2 avocadoer
- 1/2 rød chili
- en god håndfuld nachos
- 1 lille håndfuld frisk koriander
Dressing
- 3 spsk. olie
- 1/2 tsk. salt
- et godt nip stødt spidskommen og paprika
- 2 spsk. limesaft
- 1 tsk. flydende honning
Sådan gør du
- Start med at sætte en gryde over med vand, så majskolberne kan koges. Pil bladene af kolberne og lad dem koge i vandet i 15-20 minutters tid.
- Imens kan du koge quinoa i en anden gryde i lidt vand også. Start med at skylle din quinoa godt inden du kommer dem over i gryden med kogende vand. Giv det et kvarters tid.
- Dræn dåsen med kidneybønnerne og skyl også disse
- Skær cherrytomater i halve, peberfrugten i strimler, avocado i tern og chili i skiver
- Bland dressingen sammen i en skål.
- Skær majsene af kolberne og kom disse i en skål sammen med den kogte quinoa, kidneybønnerne, tomater, avocado og chili. Kom dressingen ud over og top med sprøde nachos og frisk koriander
Spis denne mexi salat sammen med andre mexicanske retter
Mexicansk er nok mit yndlingskøkken, hvis jeg skal vælge, og det afspejler de mange mexicanske retter på bloggen også meget godt. Se alle mine opskrifter på mexicansk mad lige her.
Denne salat ville være oplagt at servere sammen med en omgang pulled chicken i mexi-marinade eller som et sprødt og frisk element ved siden af burritos med kylling eller mexicanske paninis med oksefyld. Enchiladas eller fajitas kan ofte også godt bruge lidt frisk grønt ved siden af, hvor denne salat passer perfekt. Hvis salaten spises som en måltidssalat, kunne det også være godt med hjemmelavede ovnbagte naan brød.
Andre mexicanske salater
- Mexisalat med majskolber, avocado og tomat
- Salatbowls ala mexi med strimlet oksekød
- Taco salat med pulled chicken
- Mexicansk salat med sorte bønner
- Fajitabowls
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også (@juliebruunsblog), hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter hver eneste dag. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer