Her kan du få en opskrift på en mazarinkage med lemoncurd og en vanvittig lækker hvid chokoladecreme på toppen. Hold op en kombination, der giver en fantastisk kage, som jeg snart skal bage igen.
Opskrift på mazarinkage med lemoncurd
Her snakker vi altså en fedtet svampet marzarinkage med smag af marcipan. En dejlig syrlig lemoncurd, som ud over syre – giver cremen et ekstra cremet og saftigt touch. Og så er der en hvid chokoladefrosting på toppen. Hvis man ønsker at pynte den, kan det være med passionsfrugt og spiselige blomster. Her får I opskriften, den giver 12 stykker cirka. Du kan også lave den om til muffins eller gange opskriften op et par gange og lave en talkage ud af det.
Ingredienser
Mazarinkage
- 150 g blødt smør
- 150 g sukker
- 150 g marcipan
- 3 æg
- 50 g mel
- 1 godt nip salt
Lemoncurd
- 1,5 økologisk eller usprøjtet citron
- 2 bæger med æggeblommer
- 100 g sukker
- 50 g smør
Hvid chokoladecreme
- 150 g hvid chokolade
- 325 g flødeost naturel
- 100 g blødt smør
- 75 g flormelis
- 1 tsk. vaniljesukker
Sådan gør du
MAZARINKAGE:
- Start med at tage smør ud af køleskabet, så det bliver blødt. Tænd også for ovnen (varmluft) 180 grader.
- Når dit smør er en smule blødt, kan du starte med selve kagen: pisk smør, sukker og marcipan sammen til en luftig masse. Lad blot smørret stå fremme til din frosting (her skal du nemlig også bruge blødt smør)
- Kom æg, mel og salt ved og pisk let sammen.
- Kom dejen i muffinsforme (jeg bruger som sagt nogle små forme) og fylder dem 3/4 op med dejen. Bag i midten af ovnen i 14-15 minutter. Det skal de små have, men hold øje med dem, for ovne er meget forskellige. De skal være gyldne på toppen, men endelig ikke tørre. Hvis du stikker i dem, må der gerne hænge lidt blød kage fast.
LEMONCURD:
- Riv citronskal fra 1/2 citron og kom i en gryde sammen med saften fra halvanden
- Tilsæt æggeblommer og sukker og varm forsigtigt op. Det skal ikke have særlig meget varme, så bliver det til røræg. Rør godt hele tiden.
- Når det begynder at blive tykkere, tilsættes smør. Hav god tålmodighed, det tager noget tid, før det tykner. Sluk for komfuret og lad blot smørret smelte langsomt i gryden. Lad din lemoncurd køle af.
HVID CHOKOLADECREME:
- Smelt den hvide chokolade over vandbad. Stil den til side, mens de andre ingredienser røres sammen.
- Pisk flødeost, smør, flormelis og vaniljesukker sammen.
- Pisk herefter den let afkølede chokolade i flødeoste-massen. Stil på køl i en times tid.
SAMLE, SAMLE:
- Smør lemoncurd ud på kagen
- Smøreller sprøjt den hvide chokoladecreme på
- Pynt evt med blomster og nyd et fantastisk stykke kage
Video af mazarinkage med lemoncurd
Andre lækre kager
Hvis du mangler andre lækre kager, kan du tage et kig på nogle af de her. Jeg har nemlig valgt nogle af mine egne favoritter ud til jer
- prøv denne her tiramisu cheesecake, ej men wow den er også god.
- eller denne valnøddelagkage med chokoladebunde, appelsin og daim i creme
- havregrynskager med smørcreme
- verdens bedste romkugler
- mælkesnitter
Server denne til fødselsdag
Mangler du ting og sager, som du kan servere kagen sammen med? Hvad med at bage ægte hvide fødselsdagsboller? Lave varm kakao med flødeskum. Måske en omgang friskpresset appelsin og gulerodsjuice eller hvad med en omgang frisk frugt til. Jeg har denne her “salat” af frugt. Så fin til bordet og så lækkert med lidt syrlighed til kager og smørfyldte boller.
Sociale medier og nyhedsbrev
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til spændende, grøn mad, som absolut ikke behøver være kedeligt. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.
Kommentarer