Madplan fra forskellige verdenskøkkener #2 indeholder en masse lækker, udenlandsk mad. Jeg elsker selv mad fra andre verdenshjørner, så her har jeg samlet nogle af alle de bedste udenlandske retter fra min side. Her er både noget græsk, noget indisk, afrikansk, amerikansk og spansk. Jeg håber meget, at I kan bruge madplanen.
Madplan fra forskellige verdenskøkkener #2
Jeg er for nyligt begyndt at lave nye madplaner, hvor de alle har forskellige temaer. Madplan fra forskellige verdenskøkkener #2 er ét eksempel, men nederst i indlægget kan du se alle de forskellige kategorier, som vi ellers har på bloggen.
Dette byder ugen på af eksotiske retter
Du kan se frem til 5 forskellige retter i denne madplan. Først starter vi i det græske køkken. Den står på gyros med krydret kyllinge kebab. Det er hjemmelavede fladbrød fyldt med den lækre kebab, tzatziki, syltede rødløg, tomat, agurk og persille. Tirsdag bevæger vi os i det afrikanske køkken. Shakshuka med bønner og kartofler står på menuen. Det er en skøn ret, som har masser af smag i sig. Desuden er det en virkelig nem ret, som stort set bare passer sig selv. Onsdag kan du gentage successen, den står nemlig på rester fra i går. En lækker, spansk ret kan du glæde dig til torsdag. Det er nemlig paella med rejer og chorizo. Det er en risret med masser af smag og dybde – smager så godt, og er faktisk ganske nemt at lave.
Så blev det weekend! Findes der en anden bedre måde at starte weekenden på, end med amerikanske bacon-cheese burgers? Jeg tror det dælme ikke, så dét står fredagsmenuen selvfølgelig på. En gourmetburger der både er saftig, fed, krydret, blød eller sprød. Fyld dine burgerboller med klassiske oksekødsbøffer, sprød bacon, smelterost, syltet rødløg og andet godt. Lørdag byder på en indisk ret, nemlig chicken korma. En lækker gryderet med krydret flødesovs. Søndag er i tøm-køleskabet’s tegn. Genbrug derfor resterne fra ugens løb.
Madplan med mad fra andre verdenshjørner
- Mandag: Græsk gyros med kyllingekebab
- Tirsdag: Afrikansk shakshuka med bønner
- Onsdag: Rester fra tirsdag
- Torsdag: Spansk paella med rejer og chorizo
- Fredag: Amerikanske bacon-cheese burgers
- Lørdag: Indisk chicken korma
- Søndag: Tøm køleskabet for rester fra ugen
Indkøbsliste til madplan fra forskellige verdenskøkkener #2
Til denne madplan skal bruges en helt masse krydderier. Jeg har altid et lager af krydderier, fordi jeg elsker alle disse eksotiske retter, hvor der er knald på smagen. Hvis man ikke er vant til at bruge en masse forskellige krydderier, skal der selvfølgelig købes lidt forskelligt ind til denne uge, men så har du det også til en masse lækre retter i fremtiden.
Grøntsager:
- 1 net rødløg
- 1 net løg
- 1 net hvidløg
- 1 pakke grøn salat til burgers, eksempelvis hjertesalat
- 1 citron
- 1 pakke frisk ingefær
- 3 peberfrugter
- 1 agurk
- 1 bakke tomater
- 1 lille pose kartofler
- 1 lille blomkål
- 1 bundt grønne asparges
- Krydderurter: frisk persille, basilikum
Kød, fisk og frostvarer:
- 900-1000 g kyllingebryst
- 500 g hakket oksekød
- 1 pose frosne ærter
- 130 g chorizopølse
- 200 g rejer
- 1-2 pakker bacon i skiver
Mejeri:
- 1 pakke cheddarost i skiver
- 1 stor bøtte græsk yoghurt
- 1/2 liter fløde
- 1 pakke gær
- 1 pakke smør
- 1 lille bakke æg (du skal bruge 4)
Andet:
- 1 pakke burgerboller
- 1 dåse hvide bønner
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 dåse tomatpuré (med minimum 100 g)
- 1 flaske eddike
- 1 flaske olivenolie
- 1 flaske ketchup
- 1 glas mayo
- 1 hvidvin
- fiskebouillon (pulver)
- 300 g hvide ris
- 1 pakke hvedemel
- Krydderier: Salt, peber, chiliflager, spidskommen, paprika, oregano, safran, garam masala, kardemomme, gurkemeje, cayennepeber – og lidt sukker.
Andre kategorier i madplaner
Kunne du tænke dig at udforske andre temaer, så har jeg en del andre kategorier i madplaner på siden, som måske kunne være noget for dig og din familie. Udover madplanerne fra andre verdenskøkkener kan du også finde:
- vegetariske madplaner
- budgetvenlige madplaner
- madplaner med hurtig hverdagsmad (cirka 20 minutter)
- børnevenlige madplaner
- glutenfri madplaner
- kaloriefattige madplaner
- madplaner med familiefavoritter
Madplaner i min kogebog
Orker du ikke altid, at skulle finde på retter at lave til ugens løb? Så er madplaner altså bare et hit. Jeg samler en masse lækre, grønne opskrifter til dig, inklusiv en komplet sorteret indkøbsliste. Du kan også finde inspiration til en grønnere hverdag og madplaner i min kogebog HVERDAGSMAD. Madplanen her i er sammensat ud fra retterne i bogen. Har du lyst til at få fingrene i kogebogen og dermed støtte mig og bloggen, så kan den købes lige her.
Kommentarer