Her er en madplan sat sammen ud fra dejlige eksotiske retter. Jeg elsker udenlandsk mad, og her samler jeg en række af mine favoritter fra andre verdenskøkkener. Den første i rækken: madplan fra forskellige verdenskøkkener #1 er med et hint af noget indisk, noget græsk og noget amerikansk. Håber, det kan bruges.
Madplan fra forskellige verdenskøkkener #1
Jeg er for nyligt begyndt at lave nye madplaner, hvor de alle har forskellige temaer. Det her er et eksempel, men se nedenfor for flere kategorier
Andre kategorier i madplaner
Der ud over kan du nu finde mine vegetariske madplaner her, budgetvenlige madplaner, madplaner med hurtig hverdagsmad (max 20 minutter), børnevenlige madplaner, glutenfri madplaner, kaloriefattige madplaner og madplaner lavet med vores egne familiefavoritter. Jeg håber sådan der er nogle af kategorierne der passer jer. Her får I min første i rækken af madplan fra andre verdenskøkkener #1.
Første madplan med inspiration fra andre verdenskøkkener
- Mandag: Indisk chicken korma med naanbrød og raita (lav lidt ekstra, så I har nok til tirsdag også)
- Tirsdag: Rester
- Onsdag: Græsk farsbrød (lav gerne dobbeltportion af farsen, så kan du forme et nyt farsbrød dagen efter eller lave frikadeller ud af det), ovnbagte kartofler og græsk salat
- Torsdag: Rester fra igår
- Fredag: Kebabpizza med salat, kebabdressing og chiliolie
- Lørdag: Brug dressing, chiliolie, salat, agurk, tomat og rødløg fra igår sammen med køfte i pitabrød.
- Søndag: Genbrug rester, få tømt ud i dit køleskab.
Indkøbsliste til madplan fra forskellige verdenskøkkener #1
Der skal bruges en hulens masse krydderier denne uge. Jeg har personligt altid et kæmpe lager af krydderier, fordi jeg elsker mad der smager af noget. Så for mig skulle der ikke handles meget ind her. Men hvis man ikke er vant til at bruge krydderier, kan jeg godt se at du skal ud og skaffe lidt. Men så har du dem til gengæld til en masse andre retter fremover.
Grøntsager:
- frisk ingefær
- 1 net hvidløg
- 1 pose løg + 1 pose rødløg
- 3-4 røde eller orange peberfrugter
- 1 blomkål
- 3 agurker
- 1 lime
- 1 bundt koriander, mynte, timian og persille
- 1 stor pose kartofler (nok til ovnbagte til 2 dage)
- 1 pose feldsalat eller hvad du ønsker til din græske salat (skal række til 2 dage)
- 1 bakke cherrytomater, evt. også en bakke af dem på stilk eller almindelige store tomater, det skal bruges til græsk salat, oven på salatpizzaen og i dine pitabrød
- 1 pakke frisk chili
Kød og fisk:
- 600 g kyllingebryst
- 800 g hakket svinekød
- 250 g bacon (i skiver)
- 500 g hakket oksekød
Mejeri:
- 1 bøtte græsk yoghurt
- 1 liter madlavningsfløde
- 1 bakke æg
- 1 pakke feta
- 1 liter mælk
- 1 pakke gær
- 1 pakke smør
- 1 bøtte creme fraiche
Andet:
- 1 tube tomatpuré
- 1 pose ris
- 1 pose hvedemel
- 1 glas oliven
- 1 dåse hakket tomat
- 1 flaske olivenolie
- 1 pose sukker
- 1 flaske eddike
- 1 pose rasp
- 1 tube eller et glas mayo
- 1 flaske balsamicoeddike
- evt. købte naanbrød til din indiske aften hvis ikke du laver dem selv (ingredienser er med på listen)
- 1 pose nigellafrø (kan undlades hvis du køber brødene)
- 1 pose pitabrød til lørdag
- krydderier: salt (gerne flagesalt), peber, garam masala, kardemomme, paprika, gurkemeje, cayennepeber, stødt spidskommen, koriander, timian, oregano og chiliflager
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer