Okay, den her opskrift på løgwrap SKAL du prøve – hold nu op, hvor blev de bare gode! Sprøde, ostede og fyldt med smag, og så er de samtidig bløde nok til at kunne rulles sammen om det lækre fyld. De er så nemme at lave, og resultatet smager langt mere avanceret, end det egentlig er. Virkelig en lille gamechanger i køkkenet.
Opskrift på løgwrap
Jeg er helt vild med sådan en løgwrap, fordi den kombinerer det sprøde og ostede fra bunden med et cremet og frisk fyld. Basen er lavet af bagte løg og ost, som giver en lidt sødlig, karamelliseret smag, og så fyldes de med flødeost, sprød rucola, cremet avocado og saltet serranoskinke. Som prikken over i’et kommer der en hjemmelavet løgkompot i, der løfter smagen til et helt nyt niveau. De er perfekte til en hurtig frokost eller en let aftensmad, og opskriften rækker til 1-2 personer – alt efter hvor sulten man er.
Ingredienser
Wrap
- 1/2 pose revet ost
- 3 løg
- salt, peber og paprika
Fyld
- flødeost
- rucola
- serranoskinke
- agurk
- avocado
Løgkompot
- 1 stort rødløg
- 1 spsk. smør
- 1 spsk. sirup
- salt og peber
- knap 1 dl eddike
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Pil løg og skær dem i helt tynde skiver
- Tag en bradepande frem og beklæd den med bagepapir.
- Kom revet ost på (skal ligge ret tæt) og kom så løgene på, de skal også ligge tæt, så de lapper godt ind over hinanden.
- Kom lidt krydderi på og kom så bagepladen ind i ovnen. Bag den i 20-25 minutters tid, til den er gylden og sprød.
- Imens løgwrappen bager, laves lgkompot. Pil rødløg og skær i tynde skiver også. Kom dem på en pande sammen med smør, sirup, salt og peber – og lad det blive blødt.
- Kom så eddike ved, skru ned til midelvarme og lad det stå og hygge sig, til væsken er absorberet.
- Klargør dit fyld (skyl og snit)
- Tag så wrappen ud af ovnen, køl bare en smule af og vend den om. Smør bagsiden med flødeost, kom ruccola, skinke, agurk og avocado på og slut med din løgkompot.
- Rul stramt sammen (nemmest hvis du holder på bagepapiret, mens du ruller (se video). Og skær den over på midten. Vebekomme.

Serveringsforslag
Løgwrap kan sagtens stå alene som en hurtig frokost, men den er også virkelig god sammen med en frisk salat. Prøv fx en enkel salat med avocado og ristede kerner eller en tomatsalat med mozzarella og basilikum. Skal du gøre det til en aftensmad, kan du servere wrapsene med en stor skål sprød kålsalat ved siden af.
Praktiske tips til løgwrap
Løgwrapsene smager allerbedst lige når de kommer ud af ovnen, hvor de er sprøde i kanten og samtidig bløde nok til at kunne rulles. Men de er faktisk også ret praktiske: Du kan sagtens bage flere bunde ad gangen og opbevare dem på køl i en lufttæt beholder i 2-3 dage. Varm dem kort i ovnen eller på en pande, så er de som nye. Løgkompotten kan med fordel laves i en større portion – den holder sig fint i køleskabet i op til en uge og smager skønt som tilbehør til alt fra wraps og sandwiches til burgere, kød eller ost. På den måde har du altid nemt og lækkert fyld klar, og du kan samle dine løgwraps på få minutter.
Andre kategorier og guides
- Få endnu flere helt nemme aftensmads opskrifter her – en samling over de opskrifter der kan laves om 20 minutter. De her løgwraps er jo virkelig et bud på noget nemt og godt.
- Eller kig med her i min komplette guide med børnevenlig mad. Jeg har nemlig samlet alle mine bedste opskrifter til børn. I guiden kan du finde forslag på børnevenlige supper, gryderetter og pastaetter. Byg selv mad, retter med gemte grøntsager og de lynhurtige retter. Måske der er en ny hverdagsfavorit til jeres familie også.
- Jeg har også en kategori her med familiefavoritter – et sted hvor jeg har samlet alle vores livretter. Både ungernes, min mands og ikke mindst mine egne favoritter. De opskrifter vi netop laver igen og igen. Her må man sige at de her løgwraps også hører til.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Opskrift på løgwrap
Kommentarer