Laks i ovnen

Reklame for Gastrolux

laks i ovnen   laks i ovnen

Laks i ovnen i et fad med grøntsager og flødesauce

 

Laks i ovnen oven på godt med grønt og så en citron flødesauce over. Denne her ret smager simpelthen så godt, det er sundt (okay der er måske ret generøs mængde piskefløde i retten) – men her er også masser af grøntsager og laks. Så lad os bare kalde det sundt, så glemmer vi lige lidt om den fløde der. Det er virkelig nemt og tager 10-15 minutter af ens tid. Så passer det ellers bare sig selv.

Jeg har modtaget den fine fiskepande fra Gastrolux, og idag på min instagram kan man vinde den. Den er super fed, da det er non stick og jeg har intet fedtstof brugt – og intet hænger fast. Den kan både virke på komfuret og komme en tur i ovnen som her. Den er dansk produceret, virkelig lækkert håndværk, slidstærk og holdbar. Så jeg vil da klart anbefale jer at hoppe ind forbi min Instagram og deltage.

Fiskefad

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter (du skal kun røre en finger i 15)

Ingredienser

  • 100 g frisk spinat
  • 1 porre
  • 200 g blomkål
  • 20 cherrytomater
  • 450 g fersk laks (laksesteaks) + sesam og lidt salt
  • 1/2 liter fløde
  • 2 tsk. tørret timian
  • 2 tsk. salt + peber
  • skal og saft fra 1 øko citron
  • Server med frisk persille og ris (jeg bruger havreris for mere bid og mæthed)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Rengør grøntsagerne. Snit porrer skiver, skær blomkål ud i mindre stykker, og kom spinaten, porre, blomkål og hele cherrytomater i bunden af gryden
  3. Tag laksen og vend den i sesam og drys med lidt salt. Gentag med hvert stykke og læg det over grøntsagsblandingen.
  4. Bland fløde, timian, salt, peber og citronskal og saft sammen i en skål – hæld blandingen over det i gryden
  5. Ind i ovnen med det i 30 minutter. Imens kan du koge ris.
  6. Server med ris og lidt persille på toppen

Bedøm denne ret

laks i ovnen

Laks i ovnen med følgende grøntsager

Jeg har brugt ovenstående grøntsager i mit fiskefad, men du kan sagtens justere lidt. F.eks. kan blomkål skiftes ud med broccoli. Porre kan udskiftes med løg, persille kan erstattes af frisk timian og så kan du jo ellers tilføje gulerødder, peberfrugt eller andet også, hvis du synes. Min kombination synes er simpel og perfekt i både smagssammensætning og konsistens

 

Server med ris eller kartofler

Jeg spiste min portion med ris, faktisk havreris – de er grovere og mere mættende. Men du kan også sagtens koge pasta, kartofler eller lave dig en kartoffelmos her til. Faktisk synes jeg også man kan undlade det. Man kan jo komme ekstra blomkål i retten, så fungerer de lidt på samme måde ift. at suge noget af alt det her lækre flødesauce.

laks i ovnen

laksefad

Andre fiskeopskrifter

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret