Kylling og grøntsager i cremet paprika-flødesauce

Kylling og grøntsager i en cremet paprikasauce med friske krydderurter og godt med hvidløg. Vi serverer gryderetten til ris og topper med flere urter. Man kan sagtens bruge kyllingebryst også.

kylling og grøntsager
kylling og grøntsager

Kylling og grøntsager i cremet paprika flødesauce

 

Opskriften her er med kyllingebryst med ben og skind (du kan sagtens bruge uden ben). Desuden har jeg brugt en masse grønt og lavet en cremet sauce med masser af hvidløg og paprika. Jeg serverede det med ris og toppede herligheden med lidt frisk timian. Det smagte virkelig lækkert og var super nemt. Absolut en ret jeg skal lave igen og igen. Her er nok til 3-4 personer.

 

Opskrift på kylling og grøntsager

Kylling i flødesauce

Ingredienser

  • 600 g kyllingebryst (eller kyllingestykker med ben i - som der er brugt på billedet her)
  • 2 tsk. salt og 1 lille tsk. peber
  • 2 spsk. paprika
  • olie til stegning (ca. 3 spsk)
  • 2 porrer
  • 150 g frisk spinat
  • 250 g grønne bønner (dem fra frost)
  • 4 fed hvidløg
  • frisk timian (hakket)
  • 1-1,5 dl vand
  • ¼ liter fløde
  • serveres med grove ris

Sådan gør du

  1. Start med at krydre dine kyllingerbryster med salt, peber og paprika og læg dem i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen på 180 grader varmluft i 15-20 minutter.
  2. Sæt også ris over at koge.
  3. Imens klargøres grøntsager skyl og snit porre, skyl spinat, skær hvidløg i tynde skiver og hak timian groft.
  4. Varm olie på en pande og svits grøntsagerne let af her i til de bliver bløde og falder sammen.
  5. Kom vand over og lad det småsimre i 5-10 minutters tid.
  6. Kom fløde ved og smag til med salt og peber
  7. Læg kylling i flødesaucen og lad det småsimre de sidste 5 minutter
  8. Server til ris.

Bedøm denne ret

kylling og grøntsager

Flere lignende opskrifter

Se også min opskrift på pikant kylling i fad eller hvad med indonesisk kylling i fad. To retter som også består af kylling, grøntsager og en cremet flødesauce.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Ej hvor underligt, det kan jeg da godt se er forsvundet. Det får jeg lige skrevet igen. Beklager

  1. Hej, tak for opskrift og tak skæbne du vil have meget hvidløg i – det er ikke særlig kollega venligt. Vi brugte 3 og det var stadig ret kraftigt.
    Mængden af paprika kan jeg heller ikke lige få til at passe – jeg kunne med den mængde du har nævnt, slet ikke komme i nærheden af den orange/røde farve i sovsen..
    Hilsen
    Charlotte

  2. Hej. Ud fra mængden af paprika angivet i listen, kunne jeg slet ikke få den orange farve i sovsen, som på dit billede. Og du skriver ikke hvor den anden halvdel skal bruges ? Den ligner overhovedet ikke dit billede haha

    1. Hej Charlotte.
      Det er den opskrift der hører til dette billede, det lover je dig 😉
      Men jeg får da selv lyst til at prøve opskriften af igen, nu du slet ikke kan få den til at fungere. Da jeg lavede den, synes jeg den smagte vildt godt. Den ene del af krydderierne bruger jeg til kødet, den anden del til saucen. Prøver lige at kigge den igennem – for den skal da gerne både være til at forstå og give et godt resultat 😀

  3. Har du nogen gode idéer til tilbehør? Ville serverer den for nogen gæster, og synes det er lidt for kedeligt kun med ris, nu når der er gæster…

    1. Hej Maja
      Du kan jo også lave en kartoffelmos eller en rodfrugtmos.
      Ellers skal man bare lave lidt lækre toppings, man kan komme på, som friske krydderurter, måske hakkede nødder, små æbletern eller cherrytomater. Så ser det ud af lidt mere. Ellers skal du holde den simpelt, og i stedet servere en let salat til 🙂

  4. Hej
    Skal kylling stege så kort tid? Lyder til at smage lækker og vil prøve den idag. Dog med filet, er bage for kylling ikke bliver gennemstegt ??

    1. Hejsa 🙂 Jeg ville nok også give det lidt længere tid hvis du bruger kyllingefilet frem for kyllingelår, så er der lidt mere kød på, frem for de ben der er i kyllingelår 🙂 Så jeg ville nok lade det simre i et kvarters tid 🙂 eller skære kyllingefileterne i mindre stykker.

  5. 6 fed hvidløg? Det lyder som en god ånde dagen derpå. ? vi lavede retten i går, det smagte rigtig godt. Skar dog lidt ned på mængden af hvidløg. ?

    1. Haha. Jeg synes faktisk slet ikke det var så slemt, nu de blev varmet op. Men jeg ELSKER også hvidløg 😛 😉 Dejligt du kunne lide opskriften i hvert fald.

Vis alle kommentarer (12)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret