Havtornssmoothie

Havtornssmoothie giver en lækker, gul smoothie som er super sund. Her får du mit bud på en lækker smoothie med havtorn.

havtornssmothie

Havtornssmoothie

Jeg har engang arbejdet på sådan en rigtig helsecafé i hjertet af Aarhus, Råber hed den. Måske nogle af jer kan huske den. Men da jeg startede med at arbejde på Råbar i sin tid (her snakker vi nok 2012 eller der omkring), havde vi en havtornssmothie på menuen. Jeg kan huske jeg tænkte “havtorn, hvad f.. er det? Er det fisk eller hvad? For det var alligevel lige klamt nok at komme fisk i en smoothie. Jeg fandt hurtigt ud af at det er sådan nogle små syrlige orange bær som er vanvittig sunde.

I starten kunne jeg ikke lide den havtornssmothie vi havde på programmet, da den er enormt syrlig. Men pludselig blev det vendt til at være min favorit smoothie. Jeg er ikke specielt meget til søde smoothies, med mindre vi snakker chokolade smoothie ;o) Jeg er klart mere til det friske, hvilket denne må siges at være. Enormt frisk, men samtidig cremet og lidt sød i det. Så er du til den syrlige slags, kunne dette måske også blive din favorit

 

Havtornssmoothie opskrift

Havtornssmoothie

Opskrift til 2 store glas

Forberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

10 minuter

Ingredienser

  • 1/2 dl havtornsaft (kan købes på flaske) ellers 1 håndfuld frossen havtorn
  • 1-2 spsk. frisk ingefærsaft hvis du har det presset, ellers en stump ingefær på 2*2 cm
  • 2 appelsiner (saften herfra)
  • 1 avocado
  • 1 håndfuld isterninger
  • 4 dl havre- eller mandeldrik
  • 4 bløde dadler (fjern stenene først)

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og kør til en cremet smoothie

Bedøm denne ret

havtornssmoothie
Havtorn i havtornssmoothie

Psst… Havtorn er ekstrem sure, men gør det virkelig godt sammen med dadler der giver sødme + den friske appelsinjuice. Havtorn er rige på vitaminer, særligt på C vitamin. Sådan et lille gult bær indeholder lige så meget C vitamin som en hel appelsin. Havtornsaft kan købes i helsekostbutikker og kan fås på frost, så det holder længe. 

 

Andre skønne drikke

  • Se også min bedste cremede iskaffe her. Den er for vild især på de varme sommerdage
  • Jordbærsmoothie med gulerod
  • Blåbærsmoothie med rødbede
  • Eller hvad med min greenie – en sund grøn smoothie
  • Jeg har også lavet et indlæg omkring smoothies her – hvor jeg fortæller om tips og tricks til at lave de allerbedste af slagsen

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Nu kan jeg se på flaskerne, at saften helst skal bruges indenfor 5 dage – har du nogen erfaring med hvor længe denne “i virkeligheden” kan holde sig? 🙂
    – Skal da så meget prøve den!

    1. Tjae, jeg tør nok godt lade den stå nogle dage længere :o) Det er svært at sige, men jeg ville selv turde at drikke den efter måske 8-9 dage 🙂

  2. Mmm, den lyder super lækker – og sund! Skønt med en mere frisk smoothie. Det er altid dejligt med noget variation – selvom jeg dog selv er ret stor tilhænger af søde bær-smoothies.

    1. Ja var jeg også førhen. Har bare fået alt for mange igennem tiden ;o) Så nu er jeg blevet lidt træt af dem. Men på en varm sommerdag så er en iskold bær-smoothie virkelig sagen 🙂

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret