Greenie er en grøn smoothie lavet på bl.a. grøntsager. Denne her greenie er med bl.a. avocado, citron og broccoli. Dog synes jeg også der skal frugt i også, for at den ikke kun smager sundt. Den skal jo også gerne smage godt, så jeg har tilføjet æble og mynte og dadler til min. Dadlerne giver nemlig en dejlig sødme. Den er virkelig nem og hurtig at lave, da det blot skal blendes. Jeg håber I har lyst til at prøve min greenie opskrift
Greenie
Den bedste cremede greenie som skal serveres helt kold. Den er med både frugt og grøntsager, og den smager virkelig godt.
Tilberedelsestid
5 minSamlet tid
5 minIngredienser
- 1 stor håndfuld frossen broccoli
- 4-5 kugler frossen spinat eller en god håndfuld frisk
- 1 avocado
- 1 æble
- 1 god håndfuld frisk mynte
- 5-6 bløde dadler (uden sten)
- 1 god stump frisk ingefær
- skallen fra 1/2 øko citron + saften fra en hel
- 6-7 valnødder
- 1 kop urtete
- 4 dl vand
Sådan gør du
- Tag avocadoen ud af skrællen og fjern stenen
- Fjern stenene fra dadlerne
- Fjern skrællen fra ingefæren
- Kom ellers det hele i en blender. Riv skallen af citronen og skær derefter kødet fri og kom i blenderen.
- Giv det 1-2 minutter i blenderen og server iskold
Opskrift greenie
En greenie er en smoothie med grøntsager. Jeg synes godt sådan en grøn smoothie kan blive lidt for sund i det, hvis der ikke tilføjes noget frugt. Så jeg har sørget for at komme godt med sundhed i den i form af mættende grøntsager. Men jeg har også smagt den til med sød frugt og syrlig citronsaft. Her kommer min bedste greenie opskrift.
Greenie med spinat
Jeg laver ofte mine greenies med spinat, men du kan også sagtens bruge frosset grønkål. Begge råvarer smager super fint i en grøn smoothie og begge er super sunde. Så lige meget hvilken en du vælger, skal du nok ende med en mættende og sund smoothie. For endnu mere sundhed, kan du tilføje flere grøntsager, som f.eks. edamammebønner, blomkål, grønkål eller flere friske krydderurter
Frugtsmoothie
Som tidigere nævnt, synes jeg der skal frugt i en greenie også. Ellers bliver den for skarp og sund i smagen. Så nogle bud på hvad du kan komme i, kommer her: ananas, banan, mango eller appelsin. Disse forslag synes jeg passer perfekt til den grønne smoothie. Det gør jordbær eller en anden form for bær også, men de går bare ind og giver farve til smoothien også. Så ønsker du en for grøn farve, skal du ikke komme blåbær i.
Morgenmadssmoothie
Du kan enten komme mere væske i din greenie, hvis du ønsker den tyndere og mere juice-ish. Sådan en er lækker hvis man også er tørstig og gerne vil sørge for at drikke godt med vand. Du kan også komme mindre væske i den, og få den mere som en yoghurt. Sådan kan jeg best lide at få mine smoothies. Så kan de hældes op i en skål og spises med ske, så føler jeg at jeg får “lidt mere for pengene”. De mætter mere og det nærmer sig et måltid. Så drysser jeg med en mysli eller granola og evt. kommer friske bær eller granatæblekerner over. Se f.eks. denne granola, som kunne drysses over. Det er ret lækkert at starte dagen med sådan en omgang sund morgenmad.
Andre geniale opskrifter på smoothies
- Jordbær gulerods smoothie “yoghurt” med toppings
- Chokoladesmoothie (denne her skal I prøve)
- Hindbærsmoothie – smoothiebowls
- Spinat smoothie med blåbær
Læs også mit nye indlæg omkring smoothies generelt. Hvordan man laver den perfekte smoothies, både hvad angår smag og konsistens. Det kan du læse her.
Kan man bruge andet væske end vand, mælk f.eks?
Ja det kan du sagtens. Du kan også bruge juice eller mælk. Dog er købejuice ofte fuld af sukker, hvis du gerne vil undgå dette. Så jeg vil gå efter en juice udelukkende lavet på appelsiner eller æble f.eks. – altså hvor der ikke er tilsat alt muligt, eller hvor juicen blot er lavet på koncentrat. Hvis du har friskpresset hjemmelavet juice, er det allerbedst. Du kan også bruge mælk, jeg foretrækker havredrik eller mandelmælk. Ellers prøv med urtete, som jeg har her.
Kan jeg tilføje frisk ingefær?
Sagtens. Det vil blot være lækkert og sundt. Du kan også tilføje andre superfoods, som f.eks. bipollen, chlorella, hvedegræs eller acai. Vær varsom med mængden, da mange af de her helse råvarer er meget krads i smagen. Men de er super sunde.
Kan jeg erstatte valnødder af andre nødder eller frø?
Ja det kan du nemt. Både cashewnødder, mandler, havregryn, chiafrø og hampefrø er alle ret neutrale i smagen og er derfor et glimrende valg. Vær opmærksom på at chiafrø binder en masse væske, så kom ikke for mange af disse i – eller sørg i hvert fald for at bruge masser af væske.
Kræver denne smoothie en god blender?
For at kunne blende en greenie helt cremet og uden stykker af spinat, broccoli eller grønkål, så kræver det en god blender. Med en billig blender kan det være svært at få den blendet nok. Så giv den lige et minuts tid eller to når du blender den. Det er langt mere lækkert, når den er blendet helt ud.
Hvilken blender har du?
Jeg har en Novis Pro blender, som er super god. Jeg har faktisk også en anden fra Sage, som også er rigtig god og en smule billigere.
Er det her en sund grøn smoothie?
Ja det er det, da jeg bruger grøntsager her i. Jeg blender den ud med vand og tilføjer intet sødende. Den kunne sagtens være endnu sundere, ved at blive lavet på flere grøntsager og en mindre mængde frugtsukker. Det er dog ikke altid sikkert at grønne smoothies er sunde. Det kan jo sagtens være der er store mængder vaniljesukker, købt sukkerholdigt juice i eller måske vaniljeis i. Ikke at det ikke smager lækkert, men hvis du går efter en grøn smoothies, så vær alligevel opmærksom.
Hvor lang tid kan en greenie holde sig?
Hvis du har blendet din greenie og hældt den op i et glas, kan den opbevares i køleskabet i et døgns tid. Sikkert også længere. Kom lidt sølvpapir eller vitavrap over glasset, så den ikke trækker smagen fra resten af køleskabet. Du kan jo blende den igen dagen efter, så den ikke skiller. Så ser den super frisk og lækker ud.
Instagram:
Følg med gerne med på min Instagram for flere opskrifter, madbilleder og inspiration til sundt mad.
Jeg kan se at du har lavet green smoothie om. Jeg var rigtig glad for den gamle. Kan man få den igen nogen steder på hjemmesiden?
Hej Ivalo
Ja, jeg har prøvet de her greenies en del gange og blev enig med mig selv om at jeg synes den nye var langt bedre – så det blev den i stedet for. Jeg har desværre ikke gemt den gamle og kan knap huske nu hvad der var i. Åh beklager, det var også dumt jeg ikke også gemte den. Der var noget banan, avocado, spinat, ananas i – ikke? 🙂
Skal den drikkes samme dag, eller kan den holde sig i køleskabet?
Den kan godt røres rundt og drikkes dagen efter 🙂