Her får du et bud på en virkelig nem og hurtig gnocchi salat med æble. Det tager 10 minutter at bikse sammen, det er simpelt – men smager bare hammergodt.
Gnocchi salat med æble og citronskal
Denne her salat med gnocchi er nået nær det nemmeste. Måske ikke hvis man laver de her gnocchi selv, men bestemt hvis man køber dem og blot skal koge dem et par minutter. Den består af 6 ingredienser + lidt salt og peber. Hvis man serverer lidt kylling, fisk eller lignende til, er det et ganske glimrende måltid. Vi fik den sammen med de her kyllingenuggets og en simpel tomatsalat også. Jeg kommer med flere serveringsforslag nedenfor, men her får I først opskriften.
Ingredienser
- 200 g gnocchi
- 1 god håndfuld broccoli
- 1 syrligt æble
- 2 spsk. snittet frisk basilikum
- skallen fra 1/2 økologisk citron
- en lille klump parmesan (20-30 g)
- godt med salt og peber
Sådan gør du
- Kog gnocchi efter anvisning på pakken, det skal kun have et par minutter.
- Imens snittes broccoli, æble og basilikum – alle forholdsvis fint.
- Kom den kogte gnocchi på et fad og riv citronskal ud over
- Top med broccoli, æble og basilikum
- Høvl lidt parmesan ud over og drys med lidt salt og peber
Se en video her er gnocchi salat med æble og broccoli
Hvad er gnocchi?
Gnocchi er en slags pasta, men baseret på kartoffelmos. Man kan egentlig komme lidt forskellige ting i hjemmelavet gnocchi, hvis man ønsker at kreere dem selv. Typisk er det kartoffelmos, gerne krydderurter eller andre grøntsager, og ellers lidt mel, æg og salt. Jeg har faktisk ikke prøvet at lave dem selv, men det skal jeg da have prøvet. Dog kan de også købes, som jeg har gjort her. Så bliver det altså ikke meget nemmere. En lille variation til pasta.
Hvad kan jeg servere til min salat med gnocchi?
Kød og fisk, f.eks. nogle af disse:
- kyllingespyd med chilimayo
- asiatiske kyllingefrikadeller
- måske en glaseret skinke
- farsbrød
- eller fyldte kyllingebryst
Følger du mon med på Instagram eller TikTok?
Hvis du kunne tænke dig at følge med, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude!
Kommentarer