Her er en omgang søde kartofler med pulled chicken, altså fyldt med lækkert plukket kyllingekød, guacamole, salsa og sprøde nachos. Ej det er godt, sådan en gang fyldte søde kartofler.
Fyldte søde kartofler
Denne her “ret” har vi næsten haft lidt svært ved at placere i sin rigtige kategori. Er det en ret i sig selv? Det er del vel, nu hvor der både er kød, kartoffel, dips og grønt her i. Eller er det mere et tilbehør, måske kartofler som tilbehør? Det vil vi mene, hvis ikke det var fordi der var kylling her i. Så altså, de her fyldte søde kartofler er geniale både som en hel ret i sig selv eller som et tilbehør til f.eks. kød hvor du så undlader kylling her i.
De er proppet med alt det gode: guacamole, tomatsalsa, sprøde nachos, syltede rødløg, creme fraiche og plukket kylling vendt i en meximarinade. Du kan jo undlade nogle af elementerne hvis du synes! Vi elsker kombinationen af det hele.
Fyldte søde kartofler
Samlet tid
60 minutter + evt. et par timers trækketid til de syltede rødløg, hvis ikke du har dem på lagerIngredienser
- 4 søde kartofler
- 1 portion plukket kylling
- 2 dl creme fraiche
- Et par håndfulde tortilla chips
- Evt. rød chili i skiver og frisk koriander til servering
- 1 portion tomatsalsa
- 1 portion guacamole
- portion syltede rødløg
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Vask og skrub de søde kartofler, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad.
- Stik huller i overfladen på kartoflerne med en gaffel, og sæt dem i ovnen i 45-60 minutter. Bagetiden afhænger af størrelsen på kartoflerne, så stik i dem efter 45 minutter for at tjekke, om de er møre.
- Forbered nu kylling, tomatsalsa og guacamole, mens kartoflerne bager.
- Når kartoflerne er færdigbagt, tages de ud af ovnen. Skær et kryds ned i dem, og åbn dem en smule med et par gafler.
- Kom de forskellige toppings i kartoflerne fordelt i små “klatter”. En skefuld guacamole, tomatsalsa og creme fraiche. Fyldet toppes med syltede rødløg og knuste tortilla chips. Pynt evt. med et par skiver frisk, rød chili og frisk koriander.
Mad som indeholder det hele
Sådan en omgang her taler virkelig til os, da det indeholder lidt af det hele. Både noget blødt fra de søde kartofler, noget syrligt fra salsaen, noget sprødt fra nachos og noget saftigt fra kødet i marinaden. Her er både smag fra det søde og det salte. Alt i alt en ret som vi selv synes harmonerer enormt godt.
Start med de syltede rødløg aftenen inden når du laver de her fyldte søde kartofler
Syltede rødløg skal gerne trække i et par timer, så forbered dem i god tid – gerne aftenen før. Du kan sagtens undlade de syltede rødløg – så kan du have retten klar på en times tid. Men de gør nu noget meget godt og er jo også ganske flotte. Så brug lige 5-10 minutter på dem dagen inden, det vil du takke dig selv for.
Andet mexicansk
Vi elsker det mexicanske køkken, se nogle retter her:
- Burrito med kylling, salsa og guaca
- Tacosalat med pulled chicken I denne her marinade
- Enchiladas med oksekød
Hvis ikke du allerede gør det, så synes jeg, du skal hoppe forbi min Instagram. På profilen deler jeg hver dag ud af nemme hverdagsretter samt hverdagsglimt.
Kommentarer