Eclairs er et aflangt stykke bagt vandbakkelse, som er fyldt med en slags creme og toppet med chokolade. Jeg håber, at du vil prøve vores udgave af eclairs med vaniljecreme og chokoladeskum, for nøj hvor de smager dejligt.
Eclairs med vaniljecreme
Dem der også følger mig på Instagram, har nok også set, at jeg var en tur i Paris i efteråret. Jeg fik netop denne her franske kage, og har ville lave dem selv lige siden. Jeg har researchet godt rundt på Google for at lade mig inspirere af teknikker og opskrifter. Jeg faldt over en opskrift fra Bagværk og må altså bare erkende, at det indlæg er så perfekt og gennemarbejdet, at jeg ikke kan gøre det bedre selv. Derfor vil jeg ikke selv komme op med en opskrift på eclairs, men i stedet for linke til Lene’s opskrift på eclairs. Her i indlægget kommer jeg så med en opskrift på mit fyld og forslag til endnu flere slags fyld.
De her eclairs er som sagt bare perfekte. De er helt luftige og lette, og dejlig hule inden i, lige som de skal være. Så der er masser af plads til lækker fyld! Man sagtens kan forberede de forskellige elementer i god tid og så blot samte dem, når de skal serveres.
Eclairs med vaniljecreme og chokoladeskum
Vandbakkelse: se opskriften her.
Tilberedelsestid
30-35 minutter i ovnen + køletidSamlet tid
2 timerIngredienser
Vaniljecreme
- 1 vaniljestang + 3 spsk. sukker
- 2 past. æggeblommer
- 1 spsk. majsstivelse
- 3 dl sødmælk
Flødeskum med chokolade
- 3 dl fløde pisket sammen med 50 g smeltet chokolade desuden 50 g chokolade til toppen/pynt.
- 50 g mørk chokolade
Pynt
- 50 g mørk chokolade
Sådan gør du
VANDBAKKELSE:
- Følg Lenes opskrift, jeg kan ikke lave den bedre selv og hendes sad lige i skabet.
VANILJECREME:
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem på skærebrættet med sukker.
- I en skål pisker du det her vaniljesukker, æggeblommer, og majsstivelse.
- I en gryde varmes mælken op til den koger.
- Hæld mælken over til æggeblandingen i skålen og pisk løbende.
- Så skal det tilbage i gryden og røres i, mens det kommer op og koge. Når det er tykt – tag det af varmen og kom på en tallerken. Dæk med film, som trykkes godt ned over cremen, så der ikke er luft (lager sådan en træls skorpe)
FLØDESKUM:
- Pisk fløden til en let skum
- Smelt chokoladen og bland I flødeskummet.
FYLDNING AF ECLAIRS:
- Nogle skar jeg op og smurte med creme, sprøjtede flødeskummen. Lukkede forsigtigt og pyntede med chokolade
- Nogle sprøjtede jeg det hele ind i. Men dem kommer der ikke lige så meget fyld ind i. Jeg synes de åbne blev bedst.
- Top med lidt mørk chokolade, jeg kom det i en sprøjtepose og klippede et lille hul for enden. På den måde kunne jeg nemt styre at lave fine mønstre.
Hvad kan jeg ellers fylde mine eclairs med?
Det er jo næste kun fantastien der sætter grænser hvor hvad man kan komme i sine eclairs. Jeg synes kombinationen af denne udgave med vaniljecreme og chokoladeskum spiller mega godt sammen. Men her kommer jeg lige med nogle bud på andre slags fyld:
- Karamel
- Lemoncurd
- Hjemmelavet nutella
- Chokoladefrosting med kaffe
- Solbærskum eller hindbærskum + friske bær
Hvordan kommer man fyldet ind i vandbakkelsen?
Man kan enten skære vandbakkelsen op og komme fyld i, som jeg har gjort på det første billede i indlægget. Den mest rigtige og originale måde at servere eclairs på er nok ved, at sprøjte fyldet i og lade dem være helt lukket uden om – som du kan spotte på billedet nedenfor. Førstnævnte metode giver mere plads til fyld og gør dem rigtig flotte, så det er nok den måde jeg selv ville foretrække.
Kommentarer