Coleslaw

Coleslaw
Coleslaw lavet på hvidkål og gulerødder med den bedste dressing

Coleslaw med hvidkål og gulerødder

 

Coleslaw er virkelig nemt at lave og det smager super godt. Man kan bruge det i rigtig mange forskellige sammenhænge, f.eks. i pitabrød, i pandekager, burger eller lignende. Sammen med pulled pork, er det virkelig lækkert med sådan en omgang hjemmelavet pulled pork. Når det nu er så nemt at lave, kan men jo lige så godt lave den selv. Det smager meget bedre. Jeg har også før prøvet at lave den på en food processor, så hvidkål og gulerødder hakkes meget fint. Det er endnu nemmere, da man så slipper for at snitte i hånden. Så det kan man også. Her er min opskrift på coleslaw

Coleslaw

Opskrift til nok til 6-8 burgere

Forberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 4 små gulerødder (250 g)
  • 350 g hvidkål
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt og 1/2 tsk. peber
  • 1 stor spsk. mayo
  • 250 g cremefraiche (18%)

Sådan gør du

  1. Snit hvidkål og gulerødder helt fint (du kan bruge en food processor, det går meget hurtigere – men giver også en meget fin konsistens). Ellers snit det i hånden som tynde så strimler
  2. Kom begge dele ned i en stor skål sammen med sennep, sukker, salt, peber, mayo og cremefraiche. Rør det sammen og smag til om der mangler salt, sødme eller andet.

Bedøm denne ret

coleslaw coleslaw

Hvad kan jeg bruge coleslaw til?

Hvad spiser man til coleslaw? Jeg har brugt min i burger sammen med pulled pork, det er helt genialt. Men det kan også sagtens komme i pitabrød eller pandekager i stedet. Jeg har et par opskrifter her, hvor det ville være helt perfekt:

 

Hvordan laver man coleslaw dressing?

Min dressing til coleslaw består cremefraiche, mayonaise, sennep, sukker, salt og peber. Jo federe du ønsker den, jo mere mayo kan du bruge. Hvis du ønsker en slankere version, kan du bruge naturel yoghurt eller skyr fremfor cremefraiche. Sennep giver lige lidt kant til smagen, og så bruger jeg både noget der søder og noget der salter.

 

Kan man lave en sund coleslaw?

Ja du kan sagtens lave den sundere. Jeg vil mene, at en coleslaw er ganske sund, da den jo indeholder enormt meget kål og gulerod. Det er selvfølgelig dressingen der gør den lidt mindre sund, da den er fed. Men man kan sagtens lave sin coleslaw fedtfattig – som jeg snakkede om oven for. Undlad da mayonnaisen eller kom mere skyr i din coleslaw.

 

Kan man lave en cole slaw med spidskål?

Sagtens. Jeg har brugt gulerod og hvidkål. Men du kan sagtens skifte hvidkål ud med spidskål. Det er lidt mere fint i det, hvor hvidkål kan være lidt mere groft. Ellers kan rødkål også fungere, men vær obs på at farven er lidt anderledes, så det ligner måske ikke en helt klassisk coleslaw.

 

Hvordan laver man coleslaw?

Du blander blot dressingen sammen i en skål. Snitter hvidkål og gulerødder lige så fint / groft du ønsker og blander de her to ting sammen. Super nemt og simpelt.

 

Hvor længe kan coleslaw holde sig?

Hvis man hakker det meget fint, f.eks. på en food prosessor, så bliver konsistensen noget finere og lidt mere væskefyldt. Denne version synes jeg bliver hurtigere dårlig, da den falder lidt mere sammen og bliver mere splittet i det. Men hvis du snitter det i hånden, så det er mere groft – så holder det sig frisk længere tid. Så den fine version vil jeg helst spise dagen efter eller 2 dage efter den er lavet. Den grove version vil jeg mene, holder sig 3-4 dage i køleskabet.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret