Her får du en opskrift på en helt klassisk chokoladekage. Sådan en der er god at have med til klassens time, på arbejde som en kollegakage eller måske med til fodboldholdet. En chokoladekage der kan bages i en stor bradepande.
Chokoladekage opskrift
Selve kagen er en klassisk chokoladekage med ægte chokolade, og ikke kun med kakao. Den er simpel og uden nogle fancy ingredienser. Smør og sukker piskes først lyst og luftigt og derefter vendes de tørre ingredienser i. Jeg sir melet i blandingen for at undgå klumper. Smør og chokolade smeltes, køles og vendes i – og så skal kagen ellers bare bages. Man kan også lade være med at smelte alt chokoladen og blot komme stykker i også. Ovenpå har jeg en lækker frosting med kaffe, den kan du komme på eller undlade. Du kan også bare give kagen en klassisk glasur på toppen.
Chokoladekage opskrift
Opskriften giver en bradepande fuld, så her er mange stykker. Alt efter hvor store eller små du skærer dem, kan der blive til 30 eller 40 stk. Du kan også halvere opskriften og bage dem i en kageform i stedet der er cirka halv størrelse af en bradepande.
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
25 minutterSamlet tid
40 minutterIngredienser
KAGEN
- 9 æg
- 500 g sukker
- 300 g hvedemel
- 2 spsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
- 80 g bagekakao
- 500 g smør
- 400 g mørk chokolade
TOPPEN
- 320 g smør
- 320 g flormelis
- 1 spsk. bagekakao
- 1 spsk. vaniljesukker
- 1 godt nip salt (undlad, hvis du kommer det oven på)
- 1/2 shot stærk espresso
- 100 g mørk chokolade, smeltet
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- Gå i gang med kagen: smelt smør og chokolade over vandbad og lad det derefter køle ned
- Pisk imens æg og sukker lyst og luftigt
- Bland mel, bagepulver, salt og kakao sammen i en skål
- Si de tørre ingredienser ned til æggeblandingen og vend det rundt
- Kom også den afkølede smør-chokolade masse i og vend det rundt med en dejskraber
- Tag en bradepande frem og beklæd den med bagepapir eller tør den godt ind i fedtstof. Kom så dejen i, smør den ud og kom kagen ind i ovnen
- Bag kagen i 25 minutters tid. Stik i den efter 22 minutter, den må gerne være ret blød. Første gang jeg testede kagen, synes jeg den virkede ubagt og gav den 30 minutter i alt. Men kagen endte for tør. Så pas på med ikke at give den for meget.
- Imens kagen er i ovnen, lav cremen: kom ingredienserne hertil i en skål og pisk godt sammen. Stil det på køl
- Servering: smør toppen på den helt afkølede kage (den er bedst efter et par timer på køl). Selve smørcremen skal lige ud af køleskabet lidt tid inden du kan sprøjte eller smøre det på kagen. Det bliver hårdt af at lægge på køl længe nemlig.
Video af chokoladekage
Små forslag til justeringer
Du kan sagtens stikke lidt af fra den klassiske opskrift og tilføje lidt til kagen. F.eks. kan du komme nødder, rosiner eller tranebær i. Jeg tænker valnødder især ville være lækkert. Du kan også komme kanel i, eller hvad med lidt revet appelsinskal.
Du kan også skifte denne kaffefrosting ud med andre lækre toppings. F.eks. kan du lave dig en mascarponecreme til toppen, som brugt i opskriften her. En marengs som her, eller en frosting med hvid chokolade som her. Du kan også lave en kokostop, f.eks. som drømmekage eller den du ved nok kage.
Brug kagen til en talkage
Denne her chokoladekage er helt optimal som talkage. Især fordi opskriften i forvejen giver en hel bradepande. Så har den lige den perfekte størrelse til en talkage. Se sådan en opskrift her.
Andre yndlingskager
Jeg elsker virkelig citron, så hvis jeg skulle anbefale en fra bloggen her – så er det min citronkage, måske endda denne her med lemoncurd og hvid chokoladecreme. Men en mazarinkage er også vild lækker jo eller uhhh.. kanelkage!
Sociale medier og nyhedsbrev
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til spændende, grøn mad, som absolut ikke behøver være kedeligt. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.
Kommentarer