Chiahavregrød med drømmekagetopping

Her er en opskrift på en chiahavregrød, altså en klassisk havregrød som er lavet med chiafrø også. Det mætter og giver sundhed og fylde til grøden.,

Chiahavregrød

Chiahavregrød

Her er et bud på en lidt anderledes måde at spise sin havregrød på. Måske du får havregrød hver eneste morgen og er ved at være en smule træt af det, det kan godt gå hen og blive en anelse ensformigt. Så kunne du prøve denne version. Den er en smule mere luksus og tager måske også 5 minutter mere at lave, men jeg lover også at den er lidt mere festlig end den klassiske havregrød.

Selve havregrøden her er med chiafrø i, som er med til at gøre grøden cremet, en smule knasende og så lige en tand sundere. Jeg synes toppingen er ret sød, så derfor har jeg holdt selve grøden lidt mere saltet.

Chiahavregrød med drømmekage top

Opskrift til 2 portioner

Ingredienser

Havregrøden

  • 1 dl havregryn
  • 1/3 tsk. salt
  • 1 spsk. chiafrø
  • 3 dl vand

Drømmekage top

  • 2 tsk. kokosolie eller smør
  • 15 g kokosmel
  • 50 g kokosmælk (kun den fede del)
  • 1-2 tsk. brun farin

Sådan gør du

  1. Kom de forskellige ting til grøden i en gryde og lad det koge forsigtigt op, ind til du har en cremet grød
  2. Kom ingredienserne til toppen på en pande og rør det rundt ved svag-middel varme, ind til det er smeltet og ligner et drømmekagefyld.
  3. Top din grød med fyldet og evt. passionsfrugt (for at give noget frisk og syrligt). Jeg kom også lidt mælk og kokos over grøden.

Bedøm denne ret

 

Drømmekagefyld til havregrøden

Så har jeg valgt at toppe min grød med et drømmekagefyld, oh yes – du hørte rigtigt! Jeg elsker denne her kage så meget, at jeg tænkte at det måtte overføres til andre opskrifter. Så nu forsøgte jeg mig med en hopping til havregrød også.

 

Syrlig topping

Desuden har jeg toppet min grød med syrlig og frisk passionsfrugt, som modspil til den søde og fede topping. Appelsin ville også være meget godt som topping. Denne portion rækker til 2 personer

Chiahavregrød

Andre grødopskrifter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret