Vegetariske gryderetter og supper
Vegetariske gryderetter og supper
Her finder du alle mine vegetariske gryderetter og supper uden kød. Jeg er generelt selv ganske glad for det vegetariske køkken, jeg synes der er så mange gode alternativer til kød og ofte foretrækker jeg det grønne altenativ frem for hakkebøffer og frikadeller. Står det til mine børn og min mand, så er lidt kyllinger eller bacon til maden at foretrække. Så derfor spiser vi lidt det hele herpå matriklen. Nogle gange kød, nogle gange fisk og ofte også vegetariske retter.
Opdeling i vegetariske retter
De vegetariske retter har jeg delt lidt op, så du kan finde en kategori kun med vegetariske frikadeller og wraps (det sker nemlig rigtig ofte at vi får en slags veggiedeller i wraps eller pandekager). Du kan også finde vegetariske pastaretter her. Sidste kategori under “vegetar” er så denne her, vegetariske gryderetter og supper.
Grøntsager og bælgfrugter
Som titlen siger kan du finde mine gryderetter uden kød her. Du kan også finde mine supper her. I gryderetterne bruger jeg ofte masser af grøntsager, typisk kartofler, blomkål, gulerødder og den slags (grove mættende grøntsager). Jeg kan også godt lide at bruge bælgfrugter, især kikærter og røde linser.
I mine supper gælder ovenstående egentlig også, og så har jeg bare nogle klassikere som græskarsuppe og tomatsuppe som er uden kød.
Jeg håber du kan blive inspireret her og kigge dig lidt omkring. Måske du finder hvad du søger, måske du finder noget helt andet. Sig til hvis du mangler noget, ellers har jeg også et søgefelt på min forside som du kan benytte.