Kaloriefattige madplaner

Kaloriefattige madplaner

Madplaner med få kalorier i retterne

Her har jeg samlet et par kaloriefattige madplaner – grønne madplaner uden mange kalorier og fede råvarer.

Kalorieberegning

Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke vil dele lidt kalorieberegning på min opskrifter, eller om jeg ikke kan dele nogle mere kalorielette opskrifter på min side. Jeg kommer ikke til at oplyse om kalorier.  Jeg er med på at det nogle gange er nødvendigt og at man skal ligge i kalorieunderskud for at tabe sig. Men jeg har det stramt med at man skal veje og måle alt man spiser. Det at noget er “rigtigt” og “forkert”, at man opdeler maden i noget som man skal have god samvittighed over og noget som er forbudt, eller som bagefter skal give en dårlig samvittighed. Jeg synes det er lidt en skam, maden bliver ikke nydt på samme måde så. Så derfor har jeg bevidst valgt ikke at opfordre jer til at tælle den slags.

Flere kalorielette madplaner

Men nu der er et ønske om at få flere lette opskrifter, vil jeg gerne samle de opskrifter af mine egne der er kalorielette og grønne. Her har jeg desuden sat dem sammen til madplaner.

Plads til nydelse og kalorier

For mig handler det mere om at det meste jeg spiser er “sundt” altså er næringsrigt mad masser masser af vitaminer, mineraler, fibre og hvad jeg ellers har lyst til at fylde på. At jeg så spiser en masse ved siden af, det er altså også helt ok. Jeg prøver at spise lidt efter 80/20, at 80 % af min kost er god for min krop. Så kan de sidste 20 % være ren nydelse, noget jeg absolut vil have plads til.

Spar kalorier på drikkevarer

En anden ting jeg forsøger, er at drikke primært vand. Heldigvis bryder jeg mig faktisk ikke rigtig om sodavand og drikker sjældent alkohol. Primært drikker jeg vand (og kaffe). Det er ikke for at være hellig og jeg kunne sagtens finde på at drikke saft, et glas vin eller Baileys i min kaffe. Men faktisk foretrækker jeg mest bare vand.

Madplaner med grøntsager

Vi elsker grøntsager og jeg elsker at lave mad med grøntsager. Der findes så mange kombinationsmuligheder og tilberedningsmetoder af grønt. Så det fylder en kæmpe del af vores aftensmadsmåltid altid. Derfor er det heller ikke svært at finde en masse opskrifter frem som er fattige på kalorier og sætte dem sammen til en kaloriefattig madplan.

Andre madplaner her på siden

Jeg håber meget det kan bruges. Jeg har også en kategori med børnevenlige madplaner her, budgetvenlige madplaner her og ellers bare en kæmpe mængde at vælge ud fra her.

Jeg har forsøgt at skære ned på madspild ved at genbruge retter og råvarer. Alle opskrifter er nemme og overskuelige med råvarer man kan købe i sit lokale supermarked.

Madplaner med indkøbsliste

Jeg har sat en indkøbsliste på alle mine madplaner også, så det er nemt at handle ind. Man kan bestille det hele på nemlig.com eller lignende – ellers er indkøbslisten sorteret, så det er nemt at fyre varer ned i ens kurv igennem sit supermarked.

Jeg håber det kan bruges. Sig gerne til hvis I har ønsker til nye opskrifter eller kaloriefattige madplaner. Jeg vil bestræbe mig efter hele tiden at udvikle nye gode madplaner til jer også.