Barselsgave

Relame for Fødevarestyrelsen

Barselsgave

Find inspiration her til en spiselige barselsgave. Det er simpelthen det bedste man kan komme med til nybagte forældre.

Køb dig til det hele og gør det nemt

Man får så mange blomster, bamser, sutter og andet (også dejligt). Men personlige hjemmelavede gaver! Kurve med livretter i. Det er da det bedste. Du kan selvfølgelig sagtens købe dig fra det. Fyld din kurv med øl, saft, lakridser, chokolade, købte cookies, frisk frugt osv.

 

Lav din spiselige barselsgave selv

Du kan også lave det selv! Og faktisk er det ikke kun snacks, der er lækkert at modtage. Gryderetter, boller til fryseren, hjemmelavet granola, et par flasker friskpresset juice, pizzasnegle og den slags er også guf.

 

Pluk ud til dit overskud

Jeg har samlet en masse idéer herunder. Så må du plukke ud, så det passer til dit overskud og så det passer din veninde eller vens præferencer. Nogle af tingene er lynhurtige og andre tager mere tid. En gryderet tager lidt længere tid at kreere end et glas syltet rødløg. Men tænk ind i hvad du alligevel laver til jer selv. Måske I skal have lasagne eller boller i karry. Så kan du jo handle dobbelt ind og lave en portion til den barslende også.

 

Gør din barselsgave personlig

Gør gaven så personlig som muligt og bag/ lav lige det det nye sæt forældre ville sætte allermest pris på. Det kan også være at du kan smide et par hjemmestrikkede sokker, en hæklet suttesnor eller bare en pakke vådservietter, bleer, ammeindlæg eller lignende i pakken.