Billig mad

Billig mad

Velkommen til denne kategori som hedder billig mad. På siden her finder du inspiration til budgetvenlige opskrifter. Vi har nemlig samlet alle opskrifter, som ikke kræver den store pengepung at lave. Her er alt fra billige pastaretter, budgetvenlige desserter, tærter, sandwich, gryderetter, pizza m.m.

Billig mad til mange

Desuden har vi udvalgt SU-venlige opskrifter som er billige at lave til mange mennesker. Så kan du hurtigt få inspiration til, hvad du kan servere til en fødselsdag – uden at spendere en formue. F.eks. har vi valgt de kager ud fra bloggen, som er oplagt at lave til mange mennesker, samtidig med at have budgettet i mente.

Opskrifter med priser på

Du vil kunne finde pris ud fra alle opskrifter, så du kan få et overblik over, hvad retten vil koste dig at lave. Prisen på retterne er vejledende og vil naturligvis variere lidt, alt efter hvilke varer der er på tilbud osv. Vi har købt ingredienserne i REMA 1000, så du kan derfor være sikker på at kunne finde alt du skal bruge der.

Nye opskrifter kommer til

Fremadrettet vil vi, her i firmaet, producere opskrifter, som passer ind i denne kategori. Det vil både være opskrifter på billig aftensmad, billig gæste mad, og billig desserter. Det er vigtigt for os, at billig mad ikke skal være mindre smagsfyldt end dyrt mad – tværtimod. Vi vil altid fokusere på, at kreere opskrifter som ikke går ned på smag.

Vi tænker, at vi er mange som kan nikke genkende til, at man i hverdagen prøver at spare lidt hist og her i disse tider. Derfor håber vi, at I vil kunne finde jer lidt inspiration her på siden til, at lave billigere mad, som stadig smager drøngodt!

Tre hurtige tips – spar på madbudgettet

Inden du begiver dig videre ind vores billige mad univers, har vi her samlet tre hurtige tips til hvordan du kan spare på madbudgettet.

Madplan

Tror vi er mange som kender det der med, at tage ned og handle flere gange i ugen, fordi man ikke lige har besluttet hvad menuen skal være. Og så ryger der lige en masse andet med ned i kurven, som måske ikke var heeelt så nødvendigt. Derfor er madplan bare en god idé. Handl ind til hele ugen på én gang og undgå at skulle handle hver dag. Og don’t worry, vi har allerede har madplanerne klar til dig, inklusiv en indkøbsliste. Vi har mange forskellige madplaner, og én af dem er budgetvenlige madplaner. Her har vi samlet opskrifter til en hel uge, som er billige at lave – og der står alt som du skal købe.

Skru ned for kødforbruget

Det er vidst ingen hemmelighed, at kød er en stor udgift i madbudgettet. Derfor er der bare meget at spare ved, at skære ned for kødforbruget. Heldigvis er der en masse skønne og lækre – ikke mindst billige – alternativer til kød som f.eks. kikærter, tofu, bønner og linser. Grøntsager er heller ikke at undervurdere. De mætter så godt, og kan sagtens erstatte kød. F.eks. kan du lave en grøntsags tærte med broccoli og porre, som stadig smager hammergodt og er dejlig mættende.

Grundet ovenstående, vil du derfor kunne finde en del vegetar retter her i kategorien “billig mad”. Indfør eventuelt et par dage i ugen, som er kød frie, og opdag at mange retter måske faktisk slet ikke behøver kød for, at de smager godt.

Tøm køleskabet

Det sidste spare tip kommer her, og det er intet mindre end “tøm køleskabet”. Når vi skal have frokost her i firmaet, bliver det ofte lavet ud fra hvad der er i køleskabet. F.eks. lavede vi en dag en mega god tærte, ud fra at jeg kun have gulerødder og løg på lager – naturligvis også en slags æggemasse. Man behøver nemlig ikke altid, at handle nyt ind til et måltid.

Det er bare så ærgerligt at smide mad ud, som sagtens kunne være blevet forvandlet til et lækkert måltid. Prøv derfor at være kreativ, og brug resterne som du har liggende. Det er kun fantasien der sætter grænser.