Burrito med kylling

Her får I en lækker opskrift på burrito med kylling, guacamole og salsa. En mexicansk wrap som smager SÅ godt! Se videoen i indlægget og følg blot opskriften.

burrito

Jeg elsker burritos, alle slags – og laver det virkelig ofte. En burrito eller taco er en slags wrap som fyldes med kød, ost og/ eller grøntsager. Så bages den typisk i en slags grill. Ofte er de med et mexicansk inspireret fyld, det er denne her udgave også. Andre gange kan man bruge andet fyld i sin burrito, f.eks. serranoskinke, mozzarella og pesto. Det er bare så nemt at lave de her pandekager i paninijern og så smager de bare godt, både de mexicanske og alle andre varianter. Her får I en ægte mexicansk burrito, så deler jeg flere idéer nedenfor.

 

Opskrift på burrito med kylling – mexicansk wrap med kylling

 

Burrito med kylling
Julie Bruun

Burrito med kylling

Disse burritos med kylling er fyldt med hjemmelavet salsa og cremet guacamole og er perfekte, når maden gerne må være både mættende og fuld af smag. De kan samles på forhånd og steges sprøde lige inden servering.
Samlet tid 30 minutter
Antal: 5 burritos
Ret: Aftensmad
Køkken: Mexikansk

Ingredienser
  

Salsa
  • 3 peberfrugter
  • 1/2 rød frisk chili
  • 4 fed hvidløg
  • Olie til stegning
  • 300 g tomat
  • 1 rødløg
  • 1 spsk. limesaft
  • Godt med salt og peber
Guacamole
  • 3 avocadoer
  • 1 lille rødløg
  • En god håndfuld frisk koriander
  • 1 fed hvidløg
  • 3 cm frisk rød chili
  • 1/2 lime saften
  • Salt og peber
Desuden
  • 5 tortilla pandekager
  • 400 g kyllingebryst
  • 1 pose revet cheddarost

Equipment

  • Grillpande eller almindelig pande
  • Blender
  • Skåle
  • Kniv og skærebræt
  • Pande eller paninijern

Method
 

  1. Start med at grille kyllingebrysterne. De må gerne være dejligt sprøde udenpå
  2. Skær dem efterfølgende i tynde skiver
  3. Imens kyllingen steger, forberedes salsa og guacamole
Lav nu din salsa
  1. Skær 2 peberfrugter, chili og hvidløg i mindre tern og steg dem godt i olie på panden i 3–4 minutter ved høj varme
  2. Kom det i en blender og blend
  3. Hak tomater, den sidste peberfrugt og rødløg, og kom det i en skål sammen med salt og peber
  4. Lad det trække i 5–10 minutter og hæld evt. overskydende væske fra
  5. Kom indholdet fra blenderen i skålen og rør rundt
  6. Smag til med limesaft og ekstra salt og peber
Guacamole-tid
  1. Skær avocado i tern og kom dem i en skål
  2. Tilsæt finthakket rødløg, koriander, hvidløg og chili
  3. Smag til med limesaft, salt og peber
Samling af burritos
  1. Læg en tortilla på bordet og drys med en håndfuld revet ost
  2. Fordel lidt kylling ovenpå og kom en god skefuld salsa og guacamole ved
  3. Luk burritoen sammen og læg den i et paninijern eller steg den på en pande
  4. Efter cirka 1 minut er burritoen færdig og klar til servering

Noter

  • Du kan nemt lave en vegetarisk version ved at erstatte kylling med krydrede bønner eller stegte grøntsager
  • Burritos kan samles på forhånd og lunes hurtigt, når de skal serveres
  • Brug evt. rester af salsa og guacamole som dip eller tilbehør dagen efter

Video af burrito

Mexicanske burrito med kylling, guacamole og salsa

De her wraps er fyldt med grillet kylling, som i øvrigt sagtens kan erstattes af noget grillet oksekød i stedet. Eller en omgang pulled chicken, ville virkelig også være godt. Guacamolen er dejlig autentisk og i ægte mexistil med koriander, lime og ingen creme fraiche. Selvom det er “forkert” at komme et surmælksprodukt i sin guacamole, kan jeg nu alligevel godt lide det og bruger også ofte denne opskrift på sådan en avocadodip. Salsaen er en blanding mellem rå og tilberedt, det smager så godt. Jeg har grillet peberfrugter, hvidløg og chili, som efterfølgende blendes. Det røres sammen med rå tomater, rødløg og limesaft. Smager skønt! Så samles de her burrito ellers, de fyldes med netop både kylling, guacamole og salsa samt revet ost. Steg dem på en pande eller i et paninijern og du får et skønt måltid.

 

Vild med wraps?

burrito

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering