Har I prøvet at lave brunede kartofler i ovn? Ejmen hold da op hvor er det smart. Når man laver dem på panden, er det jo den ultimative tålmodighedstest og man (jeg) kommer jo altid til at røre for tidligt. Fristelsen er simpelthen for stor. Det er svært at få sukkeret til at hænge fast på kartoflerne og ikke i panden. Så, derfor! .. Lav dem i ovnen som her, mega nemt. Man kan også sagtens lave brunede kartofler i airfryer, jeg har testet begge og kommer her med opskrift på begge dele.
Brunede kartofler i ovn
Du kan bruge rå kartofler hertil, du kan bruge letkogte kartofler og du kan bruge dem fra glas. Jeg har testet det hele og synes alt fungerer. Hvis du bruger rå, så skræl dem inden de kommer ind i ovnen og så skal de bare have ret lang tid i ovnen (omkring 40-45 minutter). Men det fungerer ganske fint. Hvis man bruger dem fra glas, er det allernemmest, da de jo er kogte og pillede – dog er det også dem der bliver mindst gode. Det kan gå an, men resultatet er bare lidt bedre med rå kartofler (som man enten noget inden eller blot bager lang tid). I fremgangsmåden er alle tre metoder beskrevet samt en beskrivelse af hvad man gør, hvis man laver brunede kartofler i airfryer.
Ingredienser
- 650 g kartofler
- 60 g smør
- 60 g brun farin
- godt med salt og peber
Sådan gør du
BRUG RÅ KARTOFLER:
- tænd ovnen på 180 grader
- skræl kartoflerne og læg dem i et ovnfast fad
- kom små stykker smør rundt omkring og drys med brun farin
- bag 40-45 minutter, rør hver 10. minut
- smag til med godt med salt og peber
BRUG KOGTE KARTOFLER:
- kom kartoflerne i en gryde med vand og kog i 15-20 minutters tid, alt efterstørrelsen på dine kartofler
- tænd i mellemtiden ovnen på 180 grader varmluft
- pil kartoflerne, dup dem tørre og læg dem derefter i et ovnfast fad
- kom små stykker smør rundt omkring og drys med brun farin
- bag i cirka 20 minutter, rør efter 10. minutter
- smag til med godt med salt og peber
BRUG KARTOFLER FRA GLAS:
- tænd ovnen på 180 grader
- dup kartoflerne tørre og læg dem derefter i et ovnfast fad
- kom små stykker smør rundt omkring og drys med brun farin
- bag i cirka 20 minutter, rør efter 10. minutter
- smag til med godt med salt og peber
BRUNEDE KARTOFLER I AIRFRYER
(koges inden de kommes i airfryer)
-
Start med at koge kartoflerne i 15-20 minutters tid.
-
Pil dem og lad dem køle helt af (gør gerne disse to steps dagen inden juleaften)
-
Kom de kolde kartofler ned i et fad der kan stå i kurven på din Airfryer.
- Drys sukker over kartoflerne i et jævnt lag og kom skiver af smør over også.
-
Giv kartoflerne 20 minutter ved 180 grader. Vend rundt i dem efter 10 minutter og derefter igen efter 5 minutters tid. 10 minutter ved 180 grader.
-
Drys salt og peber over dine brunede kartofler og server
Video af brunede kartofler i ovn
Hvad kan du servere til dine brunede kartofler
- Flæskesteg eller andesteg er jo oplagt. Flæskesteg kan både tilberedes i ovnen som normalvis. Men her på det seneste har jeg tilberedt den i en airfryer og det er langt hurtigere, nemmere og sikrer sprøde svær. Se en opskrift her på flæskesteg i airfryer
- Hvis du er vild med airfryer, så prøv også at stege andebryst der i.
- Glaseret skinke eller hamburgerryg, undervurderet spise!
- Farsbrød
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.
Kommentarer