Bramble med hindbær
Her er en dejlig frisk cocktail, som oftest er lavet på brombær. Men vi har kastet os ud i den med hindbær. Egentlig af den simple grund at Rema hverken havde frosne eller friske brombær. Så tænkte vi at hindbær da egentlig også er nemmere at støve op og inden vi fik set os om prøvede vi den lige af med hindbær. Den smager virkelig godt, er frisk og dejlig syrlig. Så nu får I opskriften. Så kan man jo altid skifte hindbær ud med brombær, hvis man er så heldig at få fingrene i en bakke. Opskriften giver 2 store glas, men kan sagtens deles op – så man i stedet har 4 små Bramble cocktails.
Bramble med hindbær
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
12 minutterSamlet tid
16 minutterIngredienser
- 150 g frosne hindbær
- 100 g sukker
- 1,5 dl vand
- 5 cl gin
- 1 hel citron (saften herfra)
- 14-16 isterninger
- 2 dl danskvand
- Pynt: friske hindbær og citronskiver
Sådan gør du
- Kom hindbær, sukker og vand i en gryde og varm op til lige under kogepunktet. Lad det stå og småsimre i 10-12 minutter. Rør undervejs, så det ikke brænder på.
- Si så blandingen, så du får væsken. Pres bærerne godt, så du får så meget væske som muligt.
- I en shaker kommer du gin, citronsaften og isterninger. Ryst det godt og fordel det i glasene.
- Hæld danskvand over.
- Kom hindbærsirup over. Hvis du ønsker din drink som øverste billede, blandes det hele bare sammen. Hvis det skal være med i lag som nederste billede, så hæld siruppen forsigtigt i og undlad at blande.
- Pynt med friske hindbær og citronskiver.
Bramble med citron
Denne her er med hindbær, gin, danskvand og citron. Man kan sagtens skifte lidt ud i opskriften, hvis man f.eks. er mere til lime end citron eller til andre bær fremfor hindbær. Kom gerne lidt frisk mynte eller citronmelisse ved også.
Andre cocktail opskrifter
Hvis du mangler idéer til andre drinks og cocktails, har jeg en del her på siden. Det kunne jo snildt være du havde en drinkaften i sigte med tapas, venner, brætspil og et par cocktails. Så kommer jeg lige med mine inputs til sådan én. Gid i øvrigt vi snart skulle have sådan en aften med søde venner.
- passionsfrugt drinks
- grape cocktails
- espresso martiny (også en variant med baileys og vaniljeis)
- strawberry daiquiri
- cocktail med granatæble og appelsin
Tapasaften
Så var der lige det der med tapas – altså hvis du tilfældigvis skal have drinks sammen med tapas. Så har jeg også en masse opskrifter her.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer