BLW står for baby led weaning og er en metode hvor små børn og babyer kan lære at spise selv, undersøge maden og derved undgå kræsenhed. Jeg skriver i indlægget her om alle fordelene ved BLW og kommer med inspiration til hvad de så kan spise selv. Jeg håber meget det kan bruges, jeg synes selv det var enormt brugbart at læse om BLW rundt omkring, inden vi gik i gang med projektet.
BLW: Baby led weaning, hvad er det så for en størrelse?
BLW er en spiseteknik for babyer, som vi har taget brug af ift. Arthur. Det går ud på at babyen ikke skal fodres, men selv have lov til at gribe om maden og putte den i munden. Men hvorfor så denne metode? Er det ikke noget svineri og får han overhovedet noget i munden. Det kan han da ikke blive mæt af. Det er måske den slags skeptisk man mødes af, og jeg forstår det egentlig godt. Men der er bare virkelig mange fordele ved denne teknik. Det har overbevist mig om at sådan skal vi også gøre det.
Læs også om udfordringerne med BLW
Indlægget her skal ikke være nogen løftet pegefinger overfor nogle omkring hvordan I skal gøre det. Det er heller ikke min hensigt at få hele det her koncept til at lyde ihh så godt. Jeg har selv læst en del om det inden vi gik i gang og det lyder bare så glansbillede-nemt, og vi har bestemt haft lidt udfordringer. Så jeg vil gerne fortælle lidt om vores oplevelse i håbet om måske at kunne opmuntre nogle til at fortsætte. Hvis I nu lige er startet men tænker “ej det her fungerer bare ikke for os”.
BLW – hvorfor denne metode?
- Først og fremmest ønsker jeg så inderligt at mine børn ikke bliver kræsne. Det ville være klart nemmest hvis vores børn spiser det vi spiser og kan spise alt når vi er ude. Så jeg vil gerne gøre en indsats for at give dem en madglæde og en nysgerrighed overfor mad, og det er det BLW kan. Det giver ham en tryghed og erfaring med maden inden, at det ender i hans mund. Han når at se, undersøge og sanse maden inden den kommer ind i hans mund. (Modsat når vi propper en skefuld i deres mund). På den måde undgår de at udvikle fødevareneofobi, som er en angst for fremmed mad, som nærmest alle børn får ved 1,5-2 års alderen. Hvis du er interesseret i emnet, kan du læse meget mere hos Cathrine (som ved en her masse om det).
- Der ud over er det bare så meget nemmere at han selv sidder og spiser imens vi gør. Jeg synes det er lidt ærgerligt når børnene fodres af med – ja undskyld – kedeligt mad. Og så kan forældrene sidde efterfølgende og spise sin mad. Jeg vil meget hellere spise sammen alle 4 og opleve mine børn spiser det samme som os. Så derfor får han maden samme tid som os andre tre og sidder selv og styrer det, så jeg også kan spise mit mad.
- Man kan med større sandsyndlighed undgå de får ondt i maven pga. overspisning. Faktisk kan en baby godt selv regulere sult- og mæthedsfornemmelse. Så når de selv propper i munden stopper de når de er mætte. Det er ret tydeligt at se at interessen for det ikke rigtig er der mere, de leger ligesom mere med det end at spise det. Når vi fodrer, kan det være svært at stoppe når de er mætte, vi fortsætter bare til skålen er tom. Det er en refleks at de åbner munden når skeen kommer op, men det skyldes evt. ikke sult.
- Han udvikler motorik ift. at koordinere hånd og mund.
Rent praktisk, hvis I også skal i gang med BLW
- Sørg for babyen ikke er sulten inden, så han/hun ikke er utålmodig og utilpas. Jeg ammer altid inden, så Arthur er godt tilpas og glad når han kommer til bordet
- Accepter at det vil svine og rode lidt, det gør det og sådan er det
- Accepter madspild, det her punkt synes jeg faktisk var og er lidt svært. Der er ret meget mad som ryger på gulvet, som bare skal ud. Mad som ryger ind i munden og ud igen, eller mad som knuses i deres små hænder. Alt det her skal jo bare smides ud bagefter, hvilket jeg synes er lidt svært
- Brug en stor hagesmæk, evt. sådan en trøje med ærmer i, så man ikke skal skifte deres tøj hver gang. Brug evt. også en af de der tallerkner som klister fast til bordet, så de ikke lige så nemt kan kyle det hele på gulvet og tage tallerknen op for at spise den
- Undgå at bestemme på forhånd hvad de kan lide og ikke kan lide. Som udgangspunkt kan de jo lide alt, chancen for at de synes oliven er godt er vel lige så stor som glæden ved banan. Så undgå at tale ned om noget mad eller undgå at holde noget mad fra dem, bare fordi du ikke kan lide det, forsøg altså at droppe en forudindtagethed om hvad de mon kan lide og ikke kan lide.
Hvordan gør vi det og hvad giver vi af mad
Jeg giver Arthur rigtig meget af det vi selv spiser, i hvert fald alt det som har en blød konsistens. Det er selvfølgelig med at give noget som ikke kræver tænder, altså noget blødt mad der kan mases med tungen inde i munden. Omvendt må det gerne være fast og i så store stykker at de netop selv kan gribe om det og komme det i munden. Sidste “krav” til maden er at den ikke skal være for stærk, ikke indeholder salt og sukker (i hvert fald ret begrænset) og måske også med begrænset mængde mælkeprodukter.
Det lyder måske ret svært at finde noget der passer ind i denne boks, men der er nu ret meget.Vi forsøger som sagt at give det vi selv spiser, både for at gøre det nemt for os selv ikke at lave for mange forskellige ting. Men også for at give Arthur lidt tryghed i maden, så han kan se vi spiser det samme. Så f.eks. får han også pasta, men hvor jeg ikke har saltet vandet (det gør vi bare selv på tallerkenen), han får også grøntsager og kartofler i ovnen, men hans har jeg ikke saltet heller. Dog drysser jeg f.eks. tørret timian over hele fadet med grønt. Ellers får han også laks, hvis vi får det eller æg, hvis vi får det, eller en mos hvis vi får det (igen tager jeg lidt fra til ham inden der kommer salt og evt. chili osv i – og blender vores videre med krydder).
Her er lidt eksempler på mad man kan give ved BLW:
- Kogte kartofler, gulerødder, sød kartoffel, blomkål, broccoli osv.
- Bagte eller stegte stykker aubergine, squash, græskar, kartofler, sød kartoffel, blomkål, peberfrugter osv.
- Laks, torskerogn, makrel eller andet blød fisk. Det kan også være fiskefrikadeller uden for sprød en stegeskorpe og uden salt.
- Rå peberfrugt, agurk, grønne bønner (et hurtigt opkog inden) og avocado til at gnave af
- Æg (forholdvis hårdkogte), eller spejlæg som skæres i mindre stykker.
- Æggemuffins (en bund af mel, gryn, olie og vand – og så blot en æggemasse over lavet på sammenpisket æg)
- Diverse veggiedeller, jeg har f.eks. en opskrift her.
- Små stykker ost, f.eks. mozzarella som er blødt
- En ret tyk grød, som de kan samle op med fingrene og spise
- babyvenlige vafler
- babyvenlige blåbærmuffins
- babyvenlige grøntsagsbrød
- babyvenlige kartoffeldeller
Bliv ved med at amme eller give modermælkserstatning
Jeg ammer stadig meget og det her er vores start med BLW. Jeg vil også lige slå fast at jeg stadig ammer, ret meget. Så det er ikke fordi den lille gut kun lever af den lille smule som ryger ned ved det her fingermad-koncept. Desuden får Arthur grød hver aften inden han skal sove, da vi har erfaret han sover lidt bedre på det og den portion får han med ske. Så vi efterlever ikke konceptet 100 % Det her indlæg er skrevet lige efter vi er startet på BLW. Arthur er små 7 måneder her. Jo ældre han bliver, jo mere mad giver jeg. Jo mindre ammer jeg også.
Nu er jeg startet, men jeg synes godt nok det er svært.
De hoster en del, der ryger ikke rigtig noget mad ned og de smider det faktisk bare på gulvet – fasen. Her har jeg også været, som i jeg-magter-ikke-det-her-han-lærer-jo-aldrig-at-spise. Jeg startede med at researche lidt på nettet og fandt hurtigt ud af at det her BLW var en metode jeg ville bruge. Det lød mega nemt og helt uden problemer hos dem jeg læste med hos. Men altså, det har været udfordrende og jeg var tæt på at give op og blot fodre ham med mos og grød i stedet. Jeg ville bare så gerne have et barn der spiser alt mad, så jeg fortsatte og det er jeg ret glad for nu.
Et typisk problem med BLW
De første problemer med BLW jeg rendte ind i var at han jo overhovedet ikke fik noget i munden. Han tog maden i hånden og knuste det, eller kørte det hele ud over kanten af bordet og ned på gulvet. Hvis jeg kom noget i munden af ham, vrængte han ansigt og spyttede det ud eller hostede fordi han fik det galt i halsen. Her tænkte jeg at det her kommer aldrig til at gå. Så begyndte jeg at hjælpe ham lidt med at tage det op i hænderne og føre det op til munden. Jeg kom det ikke i munden på ham med mine hænder, men brugte hans – ligesom guidede ham. Det gjorde vi måske 5 måltider i streg og pludseligt begyndte han at fatte det selv. Han blev også bedre og bedre til at gumle på maden og ikke bare spytte det ud med det samme. Han blev bedre til at synke uden at hoste.
Nu begyndte min tro at vende lidt tilbage, godt nok ryger der stadig noget på gulvet og godt nok spytter han stadig noget ud. Men han forsøger at komme det hele i munden og han undersøger, kigger og smager på tingene. Jeg kan også se at det går bedre og bedre for hver dag. Så hæng i venner ;o) det her BLW kan altså noget.
Håber dette kunne hjælpe lidt og måske, måske motivere til at fortsætte. Jeg vil fremover dele hvis jeg kommer på fire babyvenlige opskrifter eller bare tips og tricks indenfor dette område.
Instagram og madplaner på mail:
Følg også meget gerne med på min instagramprofil for flere opskrifter, mad- og træningsinspiration. Hvis du ønsker at modtage mine nyhedsbreve, kan du gøre det her og helt gratis modtage mine madplaner hver uge.
Er lidt nysgerrig på, om I kom i mål med BLW? Altså om I fortsatte med det 🙂
Hej Andrea
Ja det gjorde vi – det endte egentlig meget godt. Jeg synes da stadig han er lidt kræsen som børn kan være. Sådan lidt skeptisk anlagt. Men jeg synes faktisk han er meget mere madmodig end sin storebror, som vi ikke kørte BLW på. Om det er tilfældigt, ved jeg selvfølglig ikke. Men jeg har klart tænkt mig at køre BLW med næste barn også 🙂
Tak for de gode råd 🙂 Nu vil jeg prøve kræfter med BLW
Hej Johanne. Tak for din kommentar. Dejligt at høre, at det har inspireret dig 🙂 Held og lykke med det!
Kh Julie
Så blev jeg så klog har en datter på 6 mdr her den 9/11 og har prøvet mig med grød mos men hun er slet ikke indrettet i det, går og overvejer og starte på BLW hun er en meget nusgærige lille pige og alt skal undersøges og hun ville gerne være med til det hele jeg ammer så det ville jeg selvfølig forstætte med så længe hun ville. Min søn som nu er 5 år elskede grød og mos og kunne ikke få nok af det, så synes det er meget mærkeligt min datter ikke gider det hun er meget tynd og lang men meget aktiv så hun mangler bestemt ikke noget💖 har bare en rigtige god mave fornemmelse på hun ville ha interesse i og skulle undersøge maden selv nu når hun er så nusgærige med alt, går bare med en tanke om tænk vis nu hun fik det gladt i halsen 🤔 ved du om der findes en bog om det her BLW evt så jeg kan sætte mig mere ind i det føler bare så meget det det rigtige for hende 💖 ellers fantastiks skrevet som sagt så blev jeg lidt kloger 😊 mvh en mor til 2 skønne børn
Hej Rikke. Mange tak. Dejligt det kunne bruges. Jeg har brugt Catrine Brandt rigtig meget, da hun skriver en del om det. Men jeg er da ret sikker på der også findes bøger om området. Je har bare ikke rigtig brugt andet end Cathrines indlæg og ellers bare at gøre hvad der føles rigtigt for os 🙂
Hej Julie,
Super godt indlæg!
Har en dreng på 8 mdr. så det er dejligt med lidt inspiration. Min eneste bekymring mht. BLW, er mængden af mad de propper i munden. Når min dreng selv får lov at spise, så propper han munden, og er simpelthen så angst for, at han skulle få det galt i halsen. Hvad er jeres erfaringer mht. det? Det kan sagtens bare være mig, der er alt for pyldre ?
Hej Sophia.
Jeg synes ikke Arthur propper sig specielt meget, men vi er heller ikke så øvet – så han rammer ikke altid munden ;D
Men altså hvis han propper sig, plejer han egentlig bare at spytte det ud igen.
Ellers skal der jo ikke så meget til før de hoster, så risikoen for at få det galt i halsen er heldigvis ikke sådan vildt stor 🙂
Hej Julie
Super god post. Tak for den. Det gav mig lige modet tilbage. Jeg har valgt at køre en delvis blw her, fordi min skønne dreng ikke ville amme mere og heller ikke tage flasken. Så i starten spiste vi ham af med noget grød eller mos og så fik han ellers lov til at gå til makronerne i vores mad, usaltet men let krydret.. Nu bliver det mere og mere bare vores mad og som du skriver er det fantastisk når hele familien kan spise sammen. Jeg har lige et lille spørgsmål ang. Rød peber i stænger: dem er du ikke bange for han kan få galt i halsen? Synes min dreng kan få nogle store ubehagelige bidder af. Skal jeg bare tænke at det finder han nok selv ud af? ? (holder selvfølgelig skarpt øje med ham under al spisning, men forsøger at blande mig uden om hvor meget der ryger i munden)
Igen tak for din post. Virkelig brugbar ??
Kh Signe
Hej Signe. Åh fantastisk at det kan bruges og at det gav modet tilbage 😀
Jeg synes det er svært det der med hvad de kan spise og hvad de ikke kan – det er for det første forskelligt om de har tænder eller ej, og også ret forskelligt hvor gode de er til at mase det i munden frem for at synke store stykker.
Peberfrugten bruger vi mest ift at holde ham lidt hen, den kan han bruge lidt tid på at sidde og studere (sikkert den røde farve) og smage på. Han bidder også små stykker af, men har endnu ikke (7-9-13) fået noget galt i halsen.
De har jo en ret vild brækrefleks, så de hoster hvis det driller bare det mindste i halsen.
Jeg er ikke sådan vildt forsigtig, men som du siger holder jeg da øje med ham og er klar til at tage ham op, hvis det skulle gå så galt.
Kh. Julie
Hvor tidligt kan man starte? ? Vi har en datter på 4,5 mdr og er startet med grød, som fungere rigtig godt, men synes egentlig, at det er lidt at proppe hende og har ingen idé om, hvad hun vil og ikke vil (især når det gælder mæthed).
Når de er 6 måneder siger man, at man kan starte på det faste føde. Vi begyndte også med lidt grød 14 dages tid før han blev et halvt år. Men med fingermaden ca. ved en 6 måneders alder 🙂
Det lyder spændende. Kan godt lide konceptet med at de spiser med ved bordet.
Hvor gammel var Arthur, da du startede? Og startede i direkte op med det her, altså uden at starte med de tynde grøde og evt frugtmos, som man hører om fra sundhedsplejersken? 🙂
Vi startede med en smule mos og grød 14 dage før han blev 6 måneder, hvilket han stadig får hver aften inden han skal sove. Men resten af dagen forsøger vi med det her fingermad 🙂 Og det her med at spise selv startede vi med da han var et halvt år.. 🙂
BLW er det fedeste! Kan slet ikke forestille mig at gøre andet! Vores søn har altid været så dygtig til at spise, og det er helt sikkert pga BLW!
/ sisselsolsort.dk
Åh det er SÅ dejligt at høre! Jeg fortryder bare virkelig meget at vi ikke gjorde det med vores den store – kendte bare sket ikke til det dengang. Synes det er vildt underligt sundhedsplejerskerne ikke anbefaler det :/
Godt arbejde, Julie! I bliver så glade for det. Det er et stort arbejde i starten, og det kan virke fuldstændig urealistisk, at de skal få noget i munden. Men de skal bare lige lære det 🙂
Vi nyder at have to madglæde børn – det letter virkelig så meget.
Ja, jeg gad virkelig også godt vi gjorde det dengang med Noah. Synes det er vildt underligt sundhedsplejerskerne ikke anbefaler det – vi havde aldrig hørt om det dengang. Faktisk ikke før jeg opdagede din profil på insta 😉
Fedt med sådanne indlæg! Står netop og skal starte på BLW med min datter – så gerne flere af disse 😀
Fedt – det er lidt et stort arbejde i starten. Eller dvs. jeg forventede ikke det ville være svært, men det synes jeg faktisk det var /nogle gange er. Men er dog overrasket over hvor hurtigt han blev bedre til det 🙂