Her finder du en opskrift på nemme blomkålsvafler. De smager virkelig dejligt! Let salte, sprøde og tilpas fedtede. Perfekt både til madpakken, frokost eller aftensmad med noget lækkert topping på, eller bare som en hapser hvis den lille sult melder sig. Nederst i indlægget er der nogle forslag til hvad du kan komme ovenpå de her madvafler.
Blomkålsvafler
Jeg delte forleden dag en opskrift på sød kartoffel vafler, som vi for tiden laver utrolig ofte. Så her sidste dag skulle jeg lige prøve en anden version af, nemlig de her vafler med blomkål, som altså også bare blev vanvittig gode! De er virkelig nemme og hurtige at bikse sammen. Det tager selvfølgelig lidt tid at bage dem, men i mens kan man jo passende gøre lidt toppings klar. Og vupti, så er der altså lækre blomkålsvafler klar – her hjemme er vi alle vilde med dem!
Jeg har brugt cheddar ost i denne opskrift, men det er egentlig alt efter hvad jeg lige har på lager. Mozzarellaost er også perfekt – så bliver de lidt mere milde i smagen.
Ingredienser
- 50 g hvedemel
- 50 g havregryn
- 3 æg
- 150 g blomkål
- 1/2 løg
- godt med salt og peber
- 1-2 spsk. olie
- 100 g revet ost, mozarella eller cheddar
Sådan gør du
- Riv blomkål et rivejern på den grove side.
- Hak løg fint og kom i skålen sammen med de øvrige ingredienser. Rør det sammen.
- Tænd dit vaffeljern og kom lidt smør i det.
- Kom en god skefuld dej i, opskriften her giver 4 store vafler hvis du bruger et belgisk vaffeljern. Giv vaflerne 6-7 minutter, så de bliver helt sprøde og gyldne.
- Køl af på en rist.
Se her hvad du kan komme på dine blomkålsvafler
Man kan jo toppe de her basser med lige præcis dét som man ønsker – de går perfekt sammen med alt mulig forskelligt. Herunder kommer jeg med nogle forslag på smørrelse, grønt og kød. Min yndlings kombination for tiden må nok være guacamole, rucola, agurk, tomat, falafler og syltede rødløg.
Smørrelse:
Grøntsager:
- Feldsalat, hjertesalat, rucola, spinat
- Agurk, tomat, peberfrugt, radisser, avocado
- Rå løg, syltede rødløg, løgkompot
Kød/fisk/vegetar:
- Serranoskinke
- Røget laks
- Falafler
- Kyllingenuggets
- Spejlæg
- Halloumi
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min Instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter – og generelt små glimt af min hverdag og familieliv. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner inkl. komplet indkøbsliste i din indbakke hver lørdag.
Kommentarer