Bbq burger med løgkompot

MUMS må jeg bare sige. En virkelig lækker hjemmelavet burger har ramt bloggen – nemlig saftig oksekødsburger med bbq, bacon, cheddarost og løgkompot. En tilpas greasy burger som samtidig knaser godt fra det friske grønt. Til opskriften her har jeg købt mig til nogle brioche burgerboller, som er klart det nemmeste. Men har du tiden til det, vil jeg helt sikkert anbefale at bage de her burgerboller med sesam – perfekte bløde og luftige med en let sprød skortpe. De er ultra nemme at bage. Men uanset burgerbolle, så håber jeg at denne opskrift på bbq burger med løgkompot falder i din smag!

bbq burger med løgkompot 

Opskrift på bbq burger med løgkompot

 

Jeg skal snart lave de her hjemmelavede burgere igen, det er helt sikkert. Under’en og over’en har jeg smurt med mayo. Så er der noget sprød salat i bunden, sprødtstegt bacon, en saftig oksekødsbøf med en skive smeltet cheddarost, bbq sauce, tomat og agurkeskiver, samt syltede rødløg og løgkompot. Det ultimative i burgeren er løgkompotten! Har du ikke prøvet løgkompot før, så er det dit tegn til at gøre det. Det er så lækkert og kan pifte enhver sandwich eller burger op til et højere niveau. Du kan sagtens undlade nogle af elementerne, hvis du synes – dette er blot mit forslag på den bedste bbq burger.

Server de her herligheder for weekendgæsterne, fødselsdagsgæsterne eller blot en helt almindelig hverdag, hvor snaskede burger står på menuen.

Bruger med oksebøffer, bbq og løgkompot

Opskrift til 4 burger

Hvis du vil bage burgerboller selv, så brug denne opskrift 

 

Burgeren består af lidt forskellige elementer, som hver tager 5-10 minutter at bikse sammen. De kan hver især gemmes og bruges til andre ting. F.eks. kan du bruge burgerdressing til de her Big Mac wraps. Løgkompot er genialt i sandwich, paninis, sammen med ost osv. Syltede rødløg er gode på salater, også i sandwich eller andre burger.

Samlet tid

45 minutter

Ingredienser

Syltede rødløg

  • 1 stort rødløg
  • 1,5 dl eddike (jeg brugte æbleeddike)
  • 0,5-1 dl vand
  • 1/2 dl sukker

Burgerdressing

  • 1 god spsk. mayo
  • 1 lille spsk. ketchup
  • 1 god spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. sød sennep
  • godt med salt og peber
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 nip chilipulver
  • 1 stor cornichon, finthakket

Bbq sauce

  • 2/3 dl æbleeddike
  • 3 spsk. ketchup
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • lidt chilipulver eller cayennepeber

Karamelliserede løg

  • 1 stort løg
  • 1 spsk. olie + 1 spsk. smør
  • 1 stor spsk. lys sirup
  • 1/2 dl eddike (jeg brugte æbleeddike)
  • lidt salt og peber

Desuden

  • 4 burgerboller
  • 250 g hakket oksekød + salt, peber og allround
  • 4 stykker cheddarost
  • 4-6 stykker bacon
  • salat
  • agurk
  • tomat
  • rødløg
  • pickles

Sådan gør du

  1. Hvis du vil bage dine egne burgerboller, skal dette gøres først.
  2. Så skal der laves syltede rødløg. De har godt af at trække en time eller to, så dem kan du starte med. De kan også sagtens undlades i din burger. Bbq dressingen giver ret mere syre fra eddiken, så det er absolut ikke et must med syltede rødløg. Men hvis du vil have dem med: skær rødløg i skiver og kom i et glas. Kog eddike, vand og sukker op og hæld det over rødløgene. Lad dem trække.
  3. Bland burgerdressing sammen i en skål og bland bbq dressing sammen i en anden skål.
  4. Karamelliserede løg: hak løg i ringe og kom på en pande med smør og olie. Lad det stege sig blødt. Kom så sirup ved og vend rundt og hæld eddiken ved. Skru ned til middel varme, så det står og hygger sig lidt i 5-10 minutter og væsken fordampes. Drys lidt salt og peber ved blandingen og kom over i et glas/ skål.
  5. Steg bacon sprødt
  6. Form bøfferne og steg dem på en pande i fedtstof, krydr med godt med salt og peber samt et drys allround krydderi. Læg et stykke cheddarost på toppen og lad det smelte.
  7. Skyl og skær salat, agurk, tomat, rødløg og pickles.
  8. Saml din burger ved at skære bollerne over, smør med burgerdressing på begge. Kom salat, bacon, bøf med ost, tomat, agurk, rødløg, pickles, løgkompot, bbq sauce og syltede rødløg på og luk sammen.

Bedøm denne ret

 

Se her hvordan jeg samler bbq burger med løgkompot

Hvem elsker ikke en god burger? Se nogle af mine andre lækre burger opskrifter her…

bbq burger med løgkompot 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min Instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Her deler jeg også hverdagsglimt fra familieliv og hvad der ellers tilhører. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Madplanerne indeholder en komplet indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret