Bagels med chorizo og oliventapenade

Her er et bud på en meget nem omgang aftensmad, som kan laves på 15 minutter. Nemlig bagels med chorizo og oliventapenade.

bagels med chorizo og oliventapenade

Bagels med chorizo og oliventapenade

 

Selve tapenaden bruger jeg ofte i sandwich og på rugbrødsmader, fordi den simpelthen smager så godt. Jeg har f.eks. også brugt den i denne sandwich. Du kan bage dine bagels selv, det gør absolut ikke retten mindre god. Men du kan også bare købe dem færdiglavede, de findes på frost og skal blot varmes. Det samme gælder de syltede rødløg, som kan laves selv eller købes færdiglavet. Så bliver det altså ikke nemmere.

Bagels med chorizo og oliventapenade

Opskrift til 2 personer

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 2 bagels (min favorit er chili cheddar)
  • 2 spsk. mayo
  • 1 håndfuld rucola
  • lidt chorizopølse
  • 1/4 agurk
  • 1 spsk. syltede rødløg

Tapenade

  • 2 spsk. oliven (bland gerne grønne og sorte)
  • 1 spsk. soltørret tomat
  • 1 spsk. finthakket cornichon (syltede agurk)
  • 2 små spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

  1. Varm din bagel, imens du laver din tapenade: fjern eventuelle sten fra oliven og kom dem på et skærebræt. Snup en syltet agurk og soltørret tomat op af deres glas og læg det på skærebrættet. Hak det hele og kom i en skål med olie, salt, peber og et revet hvidløg. Rør sammen
  2. Skyl rucola og dup tørt, snit agurk i skiver
  3. Smør så din bagel med mayo, læg rucola på, kom skiver af pølsen på, tapenade og agurk på samt lidt syltede rødløg. Luk den og spis.

Bedøm denne ret

 

Skift bagels ud med andre typer brød

Som sagt kan du bare købe de her bagels fra frost! Det er jo så nemt, så skal de bare varmes. Du kan dog også købe andre sandwichbrød her til eller bruge rugbrød i stedet. Jeg har også lidt opskrifter her på siden på sandwichbrød, f.eks. de her med soltørret tomater og bønner i. Eller de her sandwichbrød med gulerod og solsikkekerner

 

Andre små justeringer og forslag til andet fyld

  • I stedet for at bruge mayo som smørrelse, kan du bruge flødeost, guacamole eller humus
  • I stedet for at komme rucola i, kan du bruge andre typer af salatblade
  • I stedet for at bruge chorizo, kan du bruge skinke, kylling eller laks.
  • Og så kan der selvfølgelig tilføjes tomat, rødløg, eller peberfrugt

 

Andre nemme hverdagsretter på 15 minutter

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret