Her finder I en opskrift på en virkelig lækker og nem salat, som I kan nyde til frokost eller aftensmad. Til frokost synes jeg den er perfekt som den er, men jeg kunne godt finde på at spæde op med noget kylling eller f.eks. forårsruller til aftensmad. Denne quinoasalat er asiastisk inspireret – der er virkelig dejlig smag fra den lækreste peanut dressing, og bare en masse god crunch og tekstur fra de forskellige grøntsager. Jeg håber, at du kan bruge opskriften på asiatisk quinoasalat.
Asiatisk quinoasalat
Så er der kommet en ny salat til samlingen. Endnu en virkelig god og smagfuld én af slagsen. Denne quinoasalat består af quinoa, rødkål, gulerødder, peberfrugt, forårsløg, edamame bønner, pak choi og avocado. Det hele har vi vendt i en let saltet peanut dressing, der består af bl.a. peanutbutter, ingefær og soya, som bare binder salaten så godt sammen. Vi har toppet med peanuts og persille. Man kan sagtens udvælge blot nogle af de ovennævnte grøntsager. Eller udskifte nogle af dem – måske med agurk eller æble.
Nedenfor opskriften her kommer jeg med nogle forslag til hvad du kan servere sammen med salaten, hvis I f.eks. vil servere den som en tilbehørs salat til aftensmaden. Vi fik salaten sidste dag til frokost her i firmaet, og der fungerede den perfekt som en måltidsalat også. Den mætter godt og er en sund salat – spækket med grønt og quinoa. Virkelig mums!
Asiatisk quinoasalat
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
15 minutterSamlet tid
20 minutter i altIngredienser
- 100 g quinoa (målt inden det koges)
- 1 stor gulerod
- 1/2 rødkålshoved (lille)
- 1 pak choi
- 1 rød peber
- 2 avocadoer
- 2 forårsløg
- 150 g edamame bønner
- top med persille og knuste peanuts
Dressing
- 3 spsk. peanutbutter
- 3 spsk. soya
- 2 spsk. olie
- 3 spsk. vand
- saft fra 1 lime + lidt af skallen
- 3 cm frisk ingefær, skrællet og revet
- 1/3 tsk. chilipaste eller sambal oelek, kan også erstattes af frisk chili
- 1 spsk. hvidvinseddike
Sådan gør du
- Skyl quinoa grundigt i koldt vand, kog det efter pakkens anvisning og skyl igen i koldt vand.
- Bland dressingen sammen i en skål
- Snit grøntsager og bland sammen i en stor skål, jeg foretrækker kål og pak chok snittet ren fint og gulerødderne skærer jeg i strimler.
- Vend det rundt i dressingen og server med hakkede salte peanuts og persille
Video af quinoasalat
Hvad kan jeg servere sammen med salaten?
Jeg fremhæver lige nogle forslag til forskellig slags fisk/kød og madbrød, som jeg synes, man sagtens kan servere med.
Kød/fisk:
- Ægte autentiske falafler. De er fedtede, saftige og sprøde og falder ikke fra hinanden – og har masser af smag.
- Kyllingenuggets. Saftig kylling med den sprødeste og fedtede panering, som har masser af god smag.
- Bagt laks med spinat og persille pesto. Virkelig god og nem måde at spise fisk på!
- Krydrede oksekugler. Saftige og krydrede tyrkisk inspirerede frikadeller.
Madbrød:
- De her virkelig gode osteboller med jalapeno. Bløde, luftige boller med cheddar, mozzarella og jalapeno, som har en god spiciness over sig.
- Ost og persille snegle. Disse har også en dejlig smag af cheddarost, sammen med smør og persille – bare en god kombination. Luftige og bløde snegle, med lidt crunch i skorpen.
- Det bedste hvidløgsbrød. Rigtig fedtet og snasket på den helt gode måde, og så smager det bare virkelig godt.
Jeg vil gerne mealpreppe salaten til madpakker. Tror du jeg kan pakke til hele ugen (5 hverdage), hvis jeg venter med at putte dressingen og evt. avocadoen på til den dag, den skal spises? 😊
Hej Cecilie. Ja det tænker jeg sagtens du kan – jeg ville vente med peanuts også. Vær dog opmærksom på, at løgene bliver lidt kraftigere i smagen, jo længere tid de står 🙂 Kh Julie