Få her den bedste opskrift på laksesandwich med syltede rødløg og pesto. Selve laksen er en slags laksecreme med flødeost. Pestoen er lavet på basilikum, pinjekerner og parmesan og så er der søde syltede rødløg og en flødeost med dild. Kæmpe mums.

Du kan jo sagtens bage dine sandwichbrød selv, hvis du har lyst og overskud til dette. Det er jo kun super lækkert og luksus med hjemmebag. Hvis du gerne vil kreere de her laksesandwich lynhurtigt, så køb dig blot til nogle sandwichbrød.
Se også en samling her over mine hurtige og nemme opskrifter – dem du kan lave på 20 minutter, når tiden er knap. Kig med her hvor jeg har samlet mine hurtige madplaner. Dem der er sat sammen af de her hverdagsvenlige og hurtige retter. Der medfølger indkøbslister til alle madplaner.
Opskrift på laksesandwich med syltede rødløg og pesto

Laksesandwich med syltede rødløg og pesto
Ingredienser
Equipment
Method
- Start med de syltede rødløg: Snit rødløg i fine både og kom dem i et glas eller en krukke
- Kog eddike, vand og sukker op, til sukkeret er opløst, og hæld lagen over rødløgene
- Lad dem trække i 1–2 timer inden brug
- Lav laksecremen: Træk laksen af skindet og kassér skindet
- Kom laks, flødeost og creme fraiche i en skål og mos det sammen
- Lav dildcremen ved at røre flødeost og citronsaft sammen
- Tilsæt finthakket dild og smag til med salt og peber
- Lav pestoen: Rist pinjekerner på en tør pande, til de er let gyldne
- Kom pinjekerner, basilikum, citronsaft, parmesan, olie, presset hvidløg, salt og peber i en skål
- Blend det hele med stavblender
- Rist brødene
- Skyl rucola og dup den tør
- Saml sandwichene med laksecreme, dildcreme, pesto, rucola og syltede rødløg
- Server med det samme og nyd
Noter
- Syltede rødløg kan laves flere dage i forvejen og opbevares på køl
- Du kan bruge både lyst og groft brød – vælg det, du bedst kan lide
- Har du travlt, kan pestoen erstattes af en god købt version
3 dips i din laksesandwich
Til denne laksesandwich har jeg både en laksecreme, som blot er varmrøget laks blandet med creme fraiche og flødeost, super nemt – men vanvittigt lækkert. Der er også en hjemmerørt pesto, her kan du spare tid og købe en. Jeg synes bare det bliver mere lækkert når man laver den selv og det tog mig 5 minutter at lave. Den kan jo gemmes på køl til andre retter og madder. Og så har jeg en flødeostecreme her i også, som er flødeost, citronsaft, salt, peber og frisk dild.
Søde syltede rødløg
Disse er uundværlige. Det er dem sammen med laksen og pestoen der simpelthen gør det hele. De er søde, syrlige og sprøde og passer derfor perfekt ind i en laksesandwich. Dem kan man faktisk også købe færdiglavet, og ellers tager de heller ikke mange minutter at kreere. Dog skal de lige stå og trække en times tid inden. Så det er en god idé at lave dem i god tid inden man vil have de her sandwich. De kan altså også gemmes flere dage på køl.
Nå, nok snak om denne fantastiske laksesandwich. Her får du opskriften
Video af hvordan du samler din laksesandwich
Andre lækre sandwich
Prøv også denne sandwich med gouda, serrano og tapenade. Jeg vil mene at de to (altså laksesandwich og den) er mine favoritter når det kommer til hjemmelavede sandwiches. Ellers er der også en club sandwich, en sandwich med æg og rejer eller hvad med en med bacon, spejlæg og avocado
Bliv inspireret i mit madunivers her
Jeg har brugt de sidste måneder på at skabe et inspirationsunivers, som jeg selv synes er blevet virkelig godt.. Jeg har delt det op i temaer/emner, så man kan finde præcis det man søger. Så ligger der ellers guides på følgende her (opskrifter, tips og tricks, en snak om mine køkkenmaskine og mest brugte råvarer, en snak om budget, undgå madspild, frysevenlighed, food prep og meget mere). Så jeg håber virkelig I kan bruge det og har lyst til at dykke ned i det her
- En komplet guide omkring nem aftensmad, de lynhurtige opskrifter med få råvarer. Til dig der mangler mad i løbet af de næste 20 minutter
- Der ligger guides til madpakker
- Guides til gæstemad og frokost til gæster
- Der ligger en guide med billige og budgetvenlige opskrifter
- Børnevenlige opskrifter og tips til at gøre maden mere børnevenlig, men samtidig sund og nærende
- Der er en komplet guide til kage og dessert opskrifter, også de helt nemme desserter
- Sunde opskrifter og sund aftensmad
- Familiefavoritter – min yndlings guide, fordi det er alle vores livretter. Så det er dette indlæg jeg kigger hver gang jeg tænker “hvad skal vi have til aftensmad”
- Ja og meget mere faktisk. Se en oversigt over det hele lige her: Madinspiration til hverdag og fest. Der er også en guide til meal prep, kage og dessert, til madplaner, til brunch, til mad fra andre verdenskøkkener, mad til de forskellige højtider .. Ja, nærmest til alt indenfor mad.
Følg også gerne med på min instagram-profil, hvor jeg dagligt deler inspiration til mad og træning.
Kommentarer