Her finder du en opskrift på sandwich med laks og avocado. En lækker og nem frokost, som ikke kræver meget af din tid. Køb dig til nogle sandwichbrød og fyld med dem laksemousse, sprød salat, avocado og frisk dild.
Opskrift på sandwich med laks og avocado
Den her laksesandwich smager vanvittig godt. Smørstegt, sprødt sandwichbrød, lidt salat og dernæst en lækker, cremet laksemousse (som er super nem at lave), toppet med avocado agurk og dild. Så har du dig en god, hurtig frokost eller nem aftensmad til de dage hvor det gerne må gå lid hurtigt. Jeg håber, at den falder i din smag.
Du kan med fordel udskifte laksemoussen med denne tunsalat eller hønsesalat. Tror jeg også kunne fungere virkelig godt her i. Man kunne også sagtens snige lidt syltede rødløg ind i sandwichen.
Ingredienser
- sandwichbrød
- salatblade
- agurk
- avocado
- frisk dild
Laksemousse
- 225 g varmrøget laks
- 2 spsk. creme fraiche
- 2 spsk. flødeost naturel
- skallen fra 1/2-1 citron (alt efter hvor meget du elsker citron)
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til laksemoussen sammen i en skål
- Smørrist sandwichbrødene på en pande
- Kom et salatblad i hver sandwich
- Kom to gode skefulde med laksemousse i hver
- Kom avocadoskiver, agurkskiver og frisk dild i og så låget på igen
Lad dig inspirere af mine andre lækre sandwich opskrifter
- Grillet sandwich med kylling. I karry-mango sauce og med bagte tomater og lidt sprødt grønt.
- Sandwich med kylling, grillost og syltede rødløg
- Sandwich med skinke, tomat og avocado. Find også opskrift på hjemmebagt franskbrød her – giver det bedste resultat.
- Bahn mi sandwich. Det er en asiatisk inspireret sandwich fyldt med marineret svinekød, syltede grøntsager, sprødt grønt, toppet med koriander.
- Club sandwich med blomkålsbrød og bagte tomater
- Frikadellesandwich med syltede agurk og rødkål. Jeg har lavet dem med hjemmebagte gulerodsbrud – denne opskrift kan du også finde i indlægget.
Nyhedsbrev, Instagram og Facebook
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.
Kommentarer