Få her min opskrift på klejner med fløde og citron. De er så dejlig julede og stemningsfyldte. De er fulde af smag fra både citron og julekrydderier. De er dejlig sprøde og alligevel lette og luftige. De er kogt i palmin og jeg håber I vil elske dem lige så højt som vi gør her hjemme. Scrol ned på siden og kom til norske klejner opskrift.
Klejner opskrift
Her er min opskrift på klejner – som giver en omgang fantastiske sprøde klejner. Det har lige krævet et par forsøg af mig, før jeg fandt frem til en blød og let dej at arbejde med. Den skal nemlig være meget elastisk og medgørlig, når man skal vride dem. Jeg synes fløde gør noget rigtig godt i dejen og så hjælper det også lidt på konsistensen af dejen, hvis den lige får lov til at stå en times tid i køleskabet. Den kan sagtens stå længere, men en time kan også gøre det.
Man laver typisk klejner med citron, men man kan også skifte citronskal ud med appelsinskal. Det smager også godt, jeg har prøvet begge varianter – men er nok mest til den klassiske udgave med citron. Her bliver omkring 20 styks ud af opskriften, alt efter hvor store du laver dem.
Klejner
Forberedelsestid
30 minutterTilberedelsestid
1 time på kølSamlet tid
1,5 times tid i altIngredienser
- 1 æg
- 50 g sukker
- 75 g smør
- 1 citron, skallen (appelsin kan også bruges i stedet)
- 225 g hvedemel
- 1 tsk. kardemomme
- 1/2 tsk. kanel
- en nip salt
- 1 lille tsk. hjortetaksalt
- 1 dl fløde
- 750 g palmin til friturestegning
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt i en skål
- Smelt smør og kom ved æggesnapsen
- Rør resterende ingredienserne (minus palmin) sammen med, så dejen samles godt. Citronen rives, så du kun bruger skallen herfra.
- Stil gerne på køl i en times tid, inden dejen rulles ud
- Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den er cirka 0,5 cm høj
- Sæt en gryde over med palmin. Det skal varmes godt op inden klejnerne kommes i. Jeg sætter den på 7-8 ud af 9 på komfuret. Lav en lille test ved at lægge et lille stykke dej i. Hvis det bobler godt omkring det, uden at sprutte ud over det hele – er din palmin klar. Skru ned på 7 når den er klar, så den ikke bliver mørk.
- Imens palmin varmes op, skæres der ruder ud af dejen. Hver kant er ca. 2 cm. Lav et lille snit i hver rude.
- Nu skal klejnerne formes (se evt. videoen her). Skub den ende der peger nedad igennem snittet i midten og vip siderne med ind, så klejnen vrides godt.
- Sænk forsigtigt klejnen på en gaffel ned i frituren. Der kan godt være 3 af gangen i gryden. Giv dem 20 sekunders tid på hver side og fisk dem op igen. Dryp af på køkkenrulle og fortsæt med 3 nye
Hvordan laver man klejner?
Jeg lavede min dej på røremaskine, men man kan sagtens blot samle det i hånden. Jeg rullede desuden dejen ud i lidt mel og lagde den derefter over på en plade, som er ok at skære i (frem for at skære ned i bordet). Så udskar jeg små ruder, som cirka måler 2 cm. pr kant. Her kan du bruge en kagespore/ klejnespore, men du kan også bruge en helt almindelig kniv. Ift. hvordan de vrides, optog jeg en video. Den kommer her, så kan du se hvordan det skal gøres. Det er egentlig ok nemt, når man lige har prøvet det et par gange. Så længe dejen er blød og elastisk, er det til at arbejde med.
Hvad koger man klejner i?
Denne opskrift er på klejner kogt i palmin. Jeg tror godt du ville kunne koge dem i fritureolie eller solsikkeolie. Men palmin er det mest “korrekte” når man vil ave gammeldags klejner. Jeg giver dem cirka 20 sekunder på hver side i frituren, de må gerne blve lysebrune. Men det går stærkt, så pas på de ikke når at blive brændte. Du kan skrue en tand ned på komfuret, men det må heller ikke blive så “koldt” at det ikke bobler godt op omkring klejnen.
Hvor stammer klejner fra?
De her sløjfeformede kager laves jo typisk op til jul og er kendt her i norden, Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Grønland og sådan. Det er en meget gammel kage tilbage fra 1500 tallet, hvad jeg kan læse mig til. Men hvem der lige skal have æren for at have opfundet den, det har jeg stadig ikke fundet frem til.
Andre skønne juleopskrifter
Er du også vild med julebagværk? Så har jeg her en række opskrifter, som måske også er noget for dig
- æbleskiver, selvfølgelig! En jule klassiker.
- honningbomber, en helt ny opskrift her på siden.
- juledonuts, mega fine julepyntede fedtede donuts
- cornflakestoppe, som er virkelig nemme og med kun to ingredienser
Følg meget gerne med på min instagram
Her deler jeg nemlig også en masse juleinspiration og hyggelige glimt fra denne fantastiske juletid.
Kommentarer