Blåbær crumble

Crumble er noget nær den nemmeste kage, og blåbær cumble er ingen undtagelse. Der er masser af blåbær på buskene for tiden, og vores unger havde været i skoven og finde en stor skål vilde blåbær. Det skulle udnyttes til en nem crumble kage med blåbær.

blåbærcrumble

Opskrift på blåbær crumble

 

Her kommer en nem opskrift på blåbær crumble – en oplagt blåbær kage, hvis du ligger inde med en pose frosne blåbær, har friske blåbær til overs eller, som os, har plyndret en blåbærbusk. Du kan altså bruge både frosne og friske blåbær til denne opskrift. Fordelen ved crumble kager er også, at man som regel har alle ingredienserne til crumble dejen liggende i skabet, og det tager ingen tid at bikse den sammen. Spis kagen sammen med en kugle vaniljeis eller en klat creme fraiche rørt op med lidt vanilje.

Blåbærcrumble

Opskrift til 6 personer

Du kan både bruge friske og frosne blåbær til denne kage, alt efter hvad du lige har liggende. Det er ikke nødvendigt at lade blåbærrene tø op, hvis du bruger frosne bær.

Forberedelsestid

15-20 minutter

Tilberedelsestid

20-25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

Crumble

  • 150 g hvedemel
  • 160 g havregryn
  • 80 g mandler
  • 8 spsk. akaciehonning
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 150 g blødt smør
  • 1 nip salt

Blåbær

  • 375 g blåbær
  • 2 tsk. majsstivelse
  • 3 spsk. sukker

Desuden

  • 1 spsk. smør til at smøre formen

Sådan gør du

CRUMBLE:

  1. Hak mandlerne. Der må gerne stadig være lidt grove stykker.
  2. Rør sammen med alle de resterende ingredienser til crumble-dejen. Sæt til siden, mens du forbereder bærrene.

BLÅBÆR:

  1. Kom blåbærrene i en stor skål, og vend dem rundt i Maizena og sukker.

SAML OG BAG KAGEN:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Smør en tærteform med lidt smør. Vores form er 29 cm. i diameter, men en mindre kan også bruges.
  3. Spred blåbærrene ud i et jævnt lag i formen.
  4. Kom crumble dejen ovenpå.
  5. Bag crumblen i ovnen i 20-25 minutter. Kig til den undervejs. Crumblen må gerne have være godt afbagt, så den får en karamelliseret tekstur.
  6. Lad kagen køle let af inden servering. Server evt. med en kugle vaniljeis eller en klat creme fraiche rørt op med vaniljesukker.

Bedøm denne ret

blåbær crumble

Andre lækkerier med blåbær

Mangler du inspiration til, hvad du kan bruge dine blåbær til? Så kommer her en række forslag. Her er både kager, men også smoothies og sund is.

blåbær crumble

blåbær crumble

Instagram og Facebook

Vil du have mere inspiration til mad til både hverdag og fest? Inde på min instagram-profil (@juliebruunsblog) deler jeg hver dag madbilleder og opskrifter – jeg ville blive glad for at se dig derinde! Du kan også finde mig på Facebook, hvor jeg også hedder “Julie Bruuns blog”. Vi ses!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret