One pot pasta med parmaskinke, krydret tomatsauce og grøntsager
Her er en opskrift på one pot. Altså det er faktisk lidt pinligt at indrømme at jeg aldrig har lavet one pot før. Især når jeg nu lever af at lave mad og opskrifter! Men ærligt har det ikke sagt mig noget, da jeg forestillede mig en omgang snask hvor alt bare har samme konsistens. Det er smart og nemt, den er jeg med på. Men det her med ikke at stege tingene hver for sig og opnå de forskellige konsistenser og sprødhed. Det her med at nærmest koge alt, ja det har ikke fristet mig.
Men men men, nu tvang jeg alligevel mig selv til at prøve det af. Jeg må nok erkende at det er langt bedre end frygtet. Jeg formåede alligevel at få en masse smag ind i retten og også bid. De her peberfrugter var slet ikke kogt helt bløde, de var fuld af sprødhed. Parmaskinken fungerede også rigtig fint, den skal blot deles godt ud i mindre stykker inden den kommer i gryden. Og så må man jo nok sige det er nemt. Altså alt, som i ALT kommer jo bare i – så kan den ellers stå et kvarters tid og bum, så er der aftensmad.
One pot pasta med parma
Forberedelsestid
5-10 minutterTilberedelsestid
15-20 minutterSamlet tid
25 minutterIngredienser
- 150 g parmaskinke eller serranoskinke
- 1 squash
- 1 rød peberfrugt + 1 orange
- 2 strimler forårsløg
- 10-15 cherrytomater
- 1 lille håndfuld frisk basilikum
- 2 store spsk. tomatpuré
- 1 dåse hakket tomat
- 1 tsk. salt og frisk sort peber
- 1 spsk. balsamico
- ½ tsk. sukker
- 1 tsk. tørret oregano
- 1 godt nip chiliflager
- 300 g spaghetti
- 3 dl vand
- evt. en dl fløde til sidst, hvis du synes
Sådan gør du
- Faktisk skal det hele blot i gryden. Så rengør grønt, riv squash groft og skær peberfrugt og forårsløg i mindre stykker.
- Kom ellers det hele i gryden og giv det ca. 15-20 minutter ved middel-høj varme, uden låg.
- Det skal lige røres i nogle gange undervejs, da det ellers brænder på. Hvis det suger lige rigeligt væske, kom blot lidt ekstra vand i.
- Smag til med lidt fløde og evt. ekstra krydderier.
- Server med friske krydderurter, et drys salt og peber og evt. parmesan hvis du synes.
Juster lidt i din one pot
Det gode ved denne ret er at den er super egnet som tøm køleren mad. Hvis du har grøntsager liggende i dit køleskab som. snart skal bruges. Hvis du har yndlings krydderier, friske krydderurter eller noget kød som skal spises. Der er virkelig mange kombinationsmuligheder i sådan en omgang onepot. Her har jeg valgt at grønt: squash, peberfrugt, forårsløg og cherrytomater. Af kød: parmaskinke og som sauce: hakket tomat, puré og ellers godt med smagsgivere. Men du kan jo sagtens tilføje f.eks: blomkål, aubergine, rødløg, porre, grønne bønner. Brug gerne andre krydderier eller frisk basilikum, timian eller rosmarin. Du kan også tilføje røde linser, kikærter, soltørret tomater eller kidneybønner. Jeg skal helt klart kaste mig ud i mange flere udgaver, også de vegetariske.
Andre pastaretter
- se også denne krydrede pastaret med kødboller
- en carbonara med lidt ekstra grønt
- denne cremede pastaret med peberfrugtsauce
Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev
Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.
Kan retten fryses ned efter den er lavet?
Jeg ville nok ikke gøre det, har dog ikke prøvet 🙂 Men synes bare ikke det fungerer særlig godt at fryse pastaretter ned 🙂