Disse madder med parma er en lynhurtig og lækker frokost, og de er også oplagt at tage med på madpakken. Det udgør jo nærmest ikke en opskrift, men her får I den alligevel.
Rugbrødsmadder med parmaskinke
Man kan godt køre træt i det klassiske pålæg, så her er en lidt anderledes idé til, hvad du kan komme på din rugbrød. En hurtig rugbrødsmad kan både fungere som en lækker frokost eller til de dage, hvor aftensmaden skal gå ekstra stærkt. Måske I også har rugbrødsdage på madplanen hjemme hos jer indimellem? Jeg har i hvert fald planer om at putte denne “opskrift” på én af mine hurtige madplaner.
Nede under opskriften kan du finde inspiration til andre lækre typer af hjemmelavet smørrebrød/rugbrødsmadder.
Madder med parmaskinke og soltørret tomat
Forberedelsestid
10 minutterSamlet tid
10 minutterIngredienser
- 2 stykker rugbrød
- 2 spsk. flødeost, neutral
- en lille håndfuld rucola
- 3-4 skiver parmaskinke
- 4 skiver agurk
- et par langtidsbagte tomater
- et nip flagesalt
Sådan gør du
- Smør rugbrødderne med flødeost.
- Fordel rucola ovenpå, derefter et par skiver parmaskinke, agurker, langtidsbagte tomater. Drys med flagesalt og spis.
Andre rugbrødsmadder ala madder med parma
Rugbrødsmadder med pålæg behøver jo slet ikke være kedeligt. Her er et par andre forslag til lækre rugbrødsmadder. Det hele kan bruges til madpakker, til hjemmekontoret, til picnickurven, til frokostgæsterne (her kunne et fad med forskelligt smørrebrød være oplagt) eller til en hurtig aftensmad i hverdagen.
- Rugbrødssandwich med kylling og hummus
- Kartoffelmadder med mayo, purløg og hjemmelavede ristede løg
- Rugbrødssandwich med tunsalat og syltede rødløg
- Rugbrød med æggekage, tomat og bacon
- Madder med fiskefilet og hjemmerørt remoulade
- Hvis du vil lave den højtbelagte version af fiskefilet-maden, kunne du også kaste dig ud i et stjerneskud med rejer, thoursand island dressing, rogn og grønt.
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Her er både hurtige madplaner, budgetvenlige madplaner, børnevenlige madplaner, kaloriefattige madplaner og meget mere. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.
Kommentarer