Enchiladas med oksekød

Enchiladas med oksekød. Lad mig præsentere en af mine ultimative livretter. Den er så lækker, nem og smager så godt – denne her hverdagsret.

enchiladas med oksekød
mexicanske pandekager

 

Enchiladas med krydret oksekød i den bedste mexicanske sauce

 

Enchiladas er bare så lækkert, især med enchiladas med oksekød. Det er faktisk lidt af en fejl at en af mine livretter først kommer på bloggen nu. Denne ret, mexicanske enchilladas med et fyld af oksekød, krydret tomatsauce, majs og chilibønner. Det hele pakket ind i tortillaspandekager og bagt i ovnen med cheddarost på toppen. Jeg elsker det, og især hvis det spises sammen med en cremet guacamole og en frisk tomatsalsa. Lov mig at prøve denne opskrift på mexicanske pandekager med fyld. Du vil ikke fortryde det.

ENCHILADAS - MEXICANSKE PANDEKAGER

Opskrift til 8 styks

Her er en af mine livretter, nemlig skønne mexicanske pandekager. Enchiladas er pandekager man fylder med enten oksekød eller kylling i den lækreste krydrede mexicanske sauce. Så lukker man dem, ligger dem i et fad. Hælder lidt mere af saucen over og drysser et generøst lag cheddarost over. Ind i ovnen med dem. Server med en cremet guacamole og en spicy salsa.

Forberedelsestid

20 min

Tilberedelsestid

20 min

Samlet tid

40 min

Ingredienser

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 peberfrugter (røde eller gule)
  • 2-3 gulerødder
  • 2 spsk. olie til stegning
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 1/4 tsk. chilipulver eller cayennepeber
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 dåse chilibønner
  • 1/2 dåse majs (omkring 150 g)
  • 8 tortillas-pandekager
  • 1/2 pose revet ost (jeg bruger cheddar)
  • 1 bundt persille til toppen

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Hak løg, hvidløg og peberfrugter småt og riv gulerødderne
  3. Kom lidt olie på en pande og svits grøntsagerne her i til de falder lidt sammen
  4. Tilsæt oksekød og krydderier og vend rundt til kødet har taget farve
  5. Kom nu hakket tomat, chilibønner + væsken de ligger i og majs (drænet) ned i gryden og vend det hele rundt
  6. Tag nu en pandekage, kom en god skefuld af fyldet i, luk den sammen og læg den i et ovnfast fad med lukningen nedad. Gentag med resterende
  7. Kom lidt ekstra tomatsauce over dem og top med revet ost
  8. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter og top med frisk persille

Bedøm denne ret

Enchiladas med kylling

Nu sagde jeg at jeg først nu får denne livret på bloggen, men den var her faktisk lidt i forvejen, bare i en anden variant. Jeg har en opskrift på enchiladas med kylling lige her.  Det er skam også super lækkert med kylling, men jeg er faktisk endnu mere tilhænger af retten med oksekød.

 

Spis den sammen med guacamole og tomatsalsa

Opskriften på de her enchiladas rækker til 8 pandekager, hvilket nok svarer til 4-6 personer alt efter hvor meget I spiser. De er super nemme at lave, det det blot er en stor omgang kødsauce, som bare skal i pandekagerne og så bages i ovnen. Imens de hygger sig derinde og osten gratineres, kan man jo lige smide en guacamole og en tomatsalsa sammen.

Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af på enchiladas med oksekød. Og at I er lige så vilde med det som jeg.

enchiladas
enchiladas
pandekager med fyld
fyldte pandekager
enchiladasmed oksekød

Enchiladas kan sagtens fryses

Du kan sagtens fryse retten ned. I så fald vil jeg tage saucen fra (inkl. kødet) og fryse den ned i sin egen bøtte. Tortillas kan lige ledes fryses ned. På den måde er det mega nemt at gentage succesen. Lad fyldet og tortillas tø op, kom fyld i pandekagerne. Rul dem og bag på ny.

Andre mexicanske skønne retter:

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

Kommentarer

    1. Tak, du kan sagtens fryse fyldet ned. Men jeg tror ikke jeg ville fryse dem med fyld, når de er bagte. Så bliver det nok lidt for vådt og blødt tænker jeg. Men fyldet kan og så ville jeg blot komme det i friske pandekager og bage dem igen 🙂

  1. Elsker din blog, og tænker at jeg vil kaste mig ud i de her. Men er de stærke? Bryder mig nemlig ikke specielt mig om, hvis mad er alt for stærkt 😂

    1. Det kan du godt ja. De giver både smag og konsistens. Så hvis de undlades, vil jeg komme lidt ekstra krydder i 🙂

  2. Hej med jer
    Min får af og til en med i madpakken kold.
    Det elsker han at få med.
    Så hos os kan man godt 🤗

  3. Hej Julie

    Jeg har lavet denne skønne ret før og ville høre om man mon kan lave dobbelt portion og give børnene det med i madpakken koldt? Er i tvivl om tortillaen ikke bliver for hård når den har været i ovnen? Har du erfaring med dette?

    Mange tak!!!

    1. Hej Sofie. Åh nej, pas. Det ved jeg faktisk ikke. Tænker at det sagtens kunne gå, tror ikke de bliver hårde. Men de er nok klart bedst hvis man har mulighed for at varme dem op igen 🙂

Vis alle kommentarer (10)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret