Pastasalat med guacamole med kylling

Pastasalat med guacamole, med lidt sprødt grønt og saltet saftig kylling på toppen. En kombination af alt det gode, som bare er lynhurtig og nem at bikse sammen. Så en virkelig let aftensmadsidé til de aftener hvor det bare skal gå hurtigt og hvor kreativiteten måske ikke er til det helt store – er en pastasalat.

pastasalat med guacamole

Pastasalat med guacamole og kylling

 

Pastasalat rækker også til mange mennesker, så den er også helt glimrende til større selskaber. Og en sidste positiv ting man kan sige om en pastasalat, er at de er yderst børnevenlige, hvilket barn er ikke vild med pasta? Min dreng er heldigvis også fan af avocado – og i denne version er salaten vendt rundt i en guacamole, hvilket både gør den cremet, smagfuld og lidt sundere. Desuden har jeg stegt lidt kylling og kommet på, dette kan undlades eller skiftes ud med bacon, eller for den vegetariske variant: med falafler.

Denne portion pastasalat med guacamole rækker hos os til 3 personer. Håber også I får lyst til at prøve opskriften.

 

Opskrift på pastasalat med guacamole

Pastasalat med guacamole

Ingredienser

  • ca. 100 g fuldkornspasta
  • 2 kyllingebryst + olie, salt og peber
  • 10 cherrytomater
  • 1/3 af en agurk ca.
  • 60 g frisk spinat (et par håndfulde)
  • 1/2 peberfrugt
  • ca. 70 g edamammebønner (jeg brugte dem fra frost uden skal)

Guacamole

  • 1 avocado
  • 2 tsk. limesaft
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1/2 tsk. salt
  • 3 gode spsk. creme fraiche (18%)
  • lidt ristede pinjekerner (eller salte peanuts) til toppen

Sådan gør du

  1. Kog pastaen i saltet vand og steg imens kyllingen i lidt olie, drys med salt og peber. Imens pastaen koger og kyllingen steger, kan du blande guacamolen
  2. Klargør salaten ved at skylle spinat, skære tomater, agurk og peberfrugt ganske småt og kom det hele i en skål
  3. Hæld de frosne edamammebønner i en mindre skål og hæld kogende vand ud over, så de tør op. Hæld vandet fra igen og kom bønnerne over til resten af salaten
  4. Kom nu den kogte pasta ned i skålen og vend det hele rundt i guacamolen
  5. Skær kyllingebrystet i skiver og anret dem oven på salaten, sammen med ristede pinjekerner eller salte peanuts

Bedøm denne ret

 

De to andre slags pastasalater (den med rød pesto først, og den græske til sidst)

Hvis du også elsker pastasalat, har jeg et par andre her på stedet som også er ret forrygende. F.eks. denne med rød pesto, eller denne græske inspirerede pastasalat. Se billeder af begge pastasalater nederst i indlægget.

Andre pastasalater

Er du på udkig efter lignende pastasalater? Så har jeg en masse forskellige pastasalater inde på min side, som du forhåbentligt kan finde inspiration i. Der er fx pastasalat med karrydressing og bacon og en version med dilddressing. De er alle perfekte til sommerens grillaftener.

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret