Salatbowls med bagte gulerødder og andet godt
Riiimelig pæn mad sådan nogle salatbowls, og så er de endda virkelig nemme og hurtige at lave – for slet ikke at snakke om sunde og virkelig velsmagende. En lille idé til din frokost eller aftensmad måske. Her er to bud, så kan man vælge den der passer én bedst.
Salatbowls med falafler og nogle med laks
Jeg har lavet den ene med varmrøget laks og den anden med falafler, desuden kom der lidt jordbær i den med laks. Den varmrøget laks er blot købt sådan her og jeg har gjort absolut intet ved den (ud over at fjerne skindet). Falaflerne er også købt (på frost) de er fra Nutana – Urtekram og er mine favorit købefalafler. Du kan selvefølgelig også sagtens lave dem selv, jeg har en opskrift lige her. Mængderne svarer til disse to bowl, nok til to meget sulte personer.
Ingredienser
- 4 gulerødder + olie og salt
- 1/2-1 dl quinoa + vand og lidt salt til kogning
- 2 gode håndfuld salat, jeg brugte feldsalat
- 1/2 lille rødløg
- 10 sukkerærter
- 1 avocado
- 2 spsk. fetaost eller salatost
- græskarkerner eller pinjekerner, ca. 1 spsk. til hver
- varmrøget laks eller falafler, ift. laksen har jeg brugt 1/2 pakke pr. portion & 3 falafler til én
- evt. et par jordbær
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
- Skær gulerødderne i skiver og kom dem i et lille ovnfast fad med olie og salt (giv den en smule gas ift. olien her). Bag dem i ca. 20 minutters tid
- Kom quinoa i en gryde med vand og lidt salt og kog efter anvisning (de skal ca. have 10 minutter)
- Når der er små 10 minutter tilbage af gulerøddernes bagetid, kommes falaflerne ind til dem
- Imens kan du klargøre resten: skyl salaten, hak rødløg fint, halver sukkerærterne på langs (skær evt. også enden af dem), skær avocadoen i tynde skiver, smuldr feta og kom det hele i skålen sammen med lidt græskarkerner eller pinjekerner
- Tilsæt laks eller falafler og evt. lidt friske jordbær hvis du ønsker dette
- Hæld olien fra gulerødderne over salaten
Andre lækre bowls
- falafelbowls med grønt, hjemmelavede falafler, tortillaschips og yoghurtdressing
- fajitasbowls – mexicanske skåle med kylling og andre gode sager
- asiatiske salatbowls med marineret mørbrad
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge
Min kogebog
Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!
Lækkert med falafler. Hvor fin en detalje med jordbær også. Det lyder super interessant.
– https://www.bloglovin.com/blogs/maja-harder-18257183