Valnøddelagkage

Her finder du en opskrift på valnøddelagkage. Den er med bløde, hjemmelavede bunde, karamelliserede valnødder, en skøn flødeskumscreme med chokoladestykker og appelsinskal – toppet med et lag kaffeglasur. Jeg håber, at du vil prøve den af og servere den for dine gæster!

valnøddelagkage

valnøddelagkage

Opskrift på valnøddelagkage

 

Hold nu magle den her lagkage med valnødder blev lækker! Der er mange gode smage som bare spiller sammen. Valnødderne frembringer en rigtig god crunch, så der god bid i kagen. Kontrasten mellem de karamelliserede valnødder, den søde flødeskumscreme og den bitre kaffe og chokolade gør bare noget godt. Endnu bedre giver appelsinskallen en underspillet men meget frisk og let syrlig smag.

Lagkagen vil være perfekt at servere for dine eftermiddagsgæster eller til en fødselsdag. Du kan sagtens lave den dagen før, da den bestemt ikke bliver dårligere af at stå og sætte sig. Så slipper du også for at jonglere med alt for meget, hvis du skal have gæster og ikke har så meget tid.

Opskrift på valnøddelagkage

Opskrift til 8-12 stykker

Samlet tid

1 times tid I alt.

Ingredienser

LAGKAGEBUNDE

  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g hvedemel
  • 25 g kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt

KARAMELLISEREDE VALNØDDER

  • 30 g smør
  • 50 g sukker
  • 120 g valnødder

FLØDESKUM

  • 5 dl fløde
  • 1 økologisk appelsin
  • 100 g mørk chokolade

GLASUR

  • 200 g flormelis
  • 1/2 dl stærk kaffe

PYNT

  • Valnødder

Sådan gør du

SÅDAN GØR DU

  1. Lav bundende ved at piske æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
  2. Si mel, kartoffelmel, bagepulver og salt over i den luftige æggemasse og vend det forsigtigt sammen.
  3. Kom i en smurt form og bag i ovnen ved varmluft 165 grader i en god halv times tid, til bunden er let sprød i kanten og virker fast.
  4. Smelt smør og sukker på en pande og vend valnødderne rundt her i, til de er godt karamelliserede. Ikke for høj varme, så de brænder på. Tag dem af varmen og lad dem køle af, så de bliver hårde.
  5. Pisk flødeskum og hak chokolade og de karamelliserede nødder, vend det sammem med appelsinskal.
  6. Rør også glasuren sammen.
  7. Del lagkagebunden i 3. Smør flødeskummen mellem hver lag. Afslut med et lag flødeskum.
  8. Hæld glasuren over og fordel den forsigtigt. Pynt med hasselnødder. Kagen er allerbedst efter et par timer, når den lige har sat sig og glasuren er størknet

Bedøm denne ret

Variationer i valnøddelagkage

Man kan sagtens tilpasse lagkagen lige som du ønsker. Jeg overvejede selv om den skulle have noget banan i sig også. Så det kan være du har lyst til at tilsætte noget frugt eller bær. Hvis du ønsker endnu mere bid og crunch kan du tilsætte hakkede valnødder i lagkagebunden. Hvis du ikke er til valnødder, kan du i stedet for prøve med eksempelvis hasselnødder. Det kan også være du ikke er til smagen fra appelsinskal – så kan du også sagtens undlade dette. Tilsæt evt. en anden smagsgiver, det kunne f.eks. være limeskal du kommer i, i stedet for. Jeg synes personlig at den spiller lige som den skal, men man kan sagtens tilpasse den til sin egen smag.

Inspiration til andre lagkager

Er du vild med lagkager? Så se med nedenfor. Her kommer jeg lige med nogle andre lagkage favoritter som vi har kreeret.

  • Lagkage med chokoladecreme – den er med en lækker chokolade-mocca-creme samt godt med friske bær på toppen og evt. toffifee. Ikke mindst er den også bare smuk at se på. Perfekt at servere til fødselsdag, som sikkert vil imponere alle gæsterne.
  • Eller denne lagkage med rutebiler, bananer og daim. Opskriften er lavet med købte lagkagebunde, men vil helt klart anbefale at lave hjemmelavede bunde – som i ovenstående opskrift. Denne lagkage er med flødeskum med knuste rutebiler og bananer. Meget simpel og oplagt til en børnefødselsdag, da det er en yderst børnevenlig version.
  • Den bedste chokoladelagkage – den består af chokolade lagkagebunde, en blød flødeskum med kakao, toppet med friske bær og små stykker chokoladebarer. En sand chokoladebombe, som bestemt også pynte på fødselsdagsbordet.

 

Få mere kage inspiration

Mangler du inspiration til kager? Ikke kun lagkager, men også skærekager, kager uden tilsat sukker, muffins, kugler eller andre små kager osv. Følg endelig med på min instagram profil – her deler jeg jævnligt mine yndlings dessertopskrifter og mine nyeste opskrifter på kage og dessert.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret