Træningsprogram for gravide – her får du lidt øvelser og en video man kan følge med på
Træningsprogram for gravide
Tina Lykkegård ringede mig op for en måned siden om vi ikke skulle lave sådan en video her til jer. Hun er nemlig selv gravid og ville gerne give sine følgere en video der vier lidt øvelser egnede for gravide. Tina har også selv en stor instagramprofil, så der har været en del efterspørgsel. Så her kom jeg ind i billedet! Jeg spurgte Tina om vi ikke skulle involvere SPORT 24, så de kunne filme og redigere videoerne. Det er SPORT 24 der plejer at filme mine træningsprogrammer, når de skal være fine og mere profesionelle. Den var Tina med på, så for en månes tid sammen optog vi denne video sammen og nu er den klar til deling.
30 minutters træning for gravide
Det er et program der tager 30 minutter inkl. en opvarmning i starten af videoen. Det er lavet primært til gravide, men er du ikke lige gravid, kan du sagtens kaste dig ud i det alligevel. Jeg har fokuseret på rolige øvelser uden hop og stød. Der er fokus på bækkenbund, dybe mavemuskler og vejtrækning. Jeg har tidligere delt et indlæg med gravidtræning, hvor der beskrives lit dybere omkring træning til den gravide krop. Det handler bl.a. om hvor forskellige vi er, hvor meget vi skal mærke efter. At vi ikke nødvendigvis skal være stærke for at føde, men at det er lige så vigtigt at kunne give slip og afspænde. Det handler om delte mavemuskler, øget lændesvaj, bækkenløsning og knibeøvelser.
Video med træningsprogram for gravide
Her kan du se videoen vi optog. Smid lidt musik på hvis du har lyst og sæt den ellers op på computeren foran dig. Rigtig god træning.
Hold godt øje med vores instagramprofiler, vi er nemlig gået sammen for at lave en super fed konkurrence. Både Tina, SPORT 24 og jeg smider noget i puljen. Den kommer som sagt snart op hos os alle tre. Hvis du ikke følger med, så vil jeg lige tippe om at jeg på min profil deler en masse træning, men også endnu mere mad og opskrifter. Du er altid velkommen til at lure med. Både Tinas og SPORT 24’s profiler er også fuld af lækker inspiration.
Kommentarer