Tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager

Vi manglede aftensmad en aften, et par dage efter jeg havde født faktisk. Køleskabet var fyldt med alt muligt, da jeg netop havde handlet stort ind dagen inden fødsel. Faktisk var min plan at udvikle opskrifter med noget af alt det jeg havde handlet, men i stedet kom Ellie ud til os.

Derfor skulle alle de nyindkøbte råvarer jo ikke gå til spilde, så det blev til en omgang tøm-køleren. Men hvilken en! Det endte ret så godt, og jeg skyndte mig lige at skrive opskriften ned. Det er dog først nu, en måned senere at jeg har fået griflet indlægget her sammen og skrevet opskriften grundigt ind. Men nu er den her – håber det kan bruges.

Tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager

Opskrift på tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager

 

Opskrift på tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager. En nem pastaret, som er fyldt med grøntsager og kylling. Retten kan også sagtens klare sig uden kylling, så du kan nemt lave den til en vegetar pastaret. Uanset, så smager den altså bare virkelig dejlig – de grillede grøntsager giver en skøn smag, samt en god og nem tomatsauce som hele molevitten er vendt i. Jeg håber, at I kan bruge opskriften.

Server denne omgang spaghetti med kylling og grillede grøntsager til aftensmad. Den er super nem at bikse sammen, så den fungerer godt til de dage hvor aftensmaden gerne må gå lidt hurtigt og tilmed ikke være for kompliceret. Tomatsaucen er hjemmelavet, men lad dig ikke skræmme af det. Det er blot hakkede tomater der blandes med lidt balsamicoeddike, sukker og krydderier – så har du dig altså en virkelig god sauce. De grillede grøntsager, kylling og spaghetti vendes blot i saucen, og så er der serveret. Jeg har toppet med en kugle burrata, synes det giver en god cremethed til retten. Alternativt kan du toppe med parmesan eller mozzarella.

Spaghetti med grillede grøntsager og kylling

Opskrift til 3-4

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Grillede grøntsager

  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg
  • lidt olie + salt og peber
  • 300 g spaghetti målt inden kogning
  • 280 g kylling
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 tsk. sukker
  • godt med salt og peber
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. paprika
  • lidt chiliflager
  • 1 kugle burrata, kan erstattes af parmesan eller mozzarella

Sådan gør du

  1. Skær squash, peberfrugt og rødløg ud i skiver og kom på en grillpande med rigeligt olie. drys med salt og peber. Giv det nogle minutter på hver side, til det får fine grillstriber.
  2. Kog spaghetti og steg kylling i lidt olie på en pande, drys med salt og peber.
  3. Kom på panden med kyllingen hakket tomat, balsamicoeddike, sukker og alle krydderierne. Vend det rundt.
  4. Nu skal det hele samles. Kom spaghetti og tomatsaucen med kylling over i en stor skål. Top med de grillede grøntsager og en burrata, hvis du har sådan en. Mozzarella kan også bruges.

Bedøm denne ret

Tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager

Tøm køleskabet for hvad du ellers har liggende

Denne tøm køleskabet spaghetti med grillede grøntsager kom til, ud fra hvad mit køleskab bød på. Ofte synes jeg det er sjovest at lave mad på den måde, fordi man aldrig helt ved hvad det ender ud med – men forhåbentlig altid noget godt 😀 Squash, rød peberfrugt og rødløg var de grøntsager jeg havde liggende. Men man kan altså sagtens variere i ingredienserne og tilpasse hvad jeres køleskab måtte byde på. Det kunne være alt fra spinat, majskolber, aubergine, tomater, champignon, gulerødder til asparges.

 

Andre dejlige pastaretter

 

Følg med på Instagram

Følg mig endelig på min Instagramprofil, hvis du kunne tænke dig at følge mere med i min hverdag, familieliv, opskriftsudvikling og meget mere. Jeg deler madinspiration stort set hver dag – tag gerne et kig ind. Vi ses 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret