Sukkerfri nutella

Jeg har længe haft lyst til at lave en opskrift på sukkerfri nutella, og den her blev simpelthen så god. Den er cremet, chokoladesød og med den lækre ristede smag fra hasselnødderne. Perfekt som et sundere alternativ til den klassiske nutella. Brug den på brød, pandekager, i grød eller bare med en ske – jeg lover, at den forsvinder hurtigt!

Opskrift på sukkerfri nutella

Her får du en opskrift på et pålæg, som både børn og voksne vil elske. Jeg bruger dadler og en smule honning til at søde med, så du får en naturlig sødme uden raffineret sukker. Samtidig giver chiafrøene en dejlig konsistens og et lille boost af fibre og gode fedtsyrer. Den er nem at lave, holder sig flere dage på køl og kan hurtigt friskes op med en sjat vand, hvis den tykner lidt.

Sukkerfri nutella

Opskrift til Et glas som dette

Samlet tid

20 min.

Ingredienser

  • 1/2 dl chiafrø
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 4 dl kogende vand
  • 12-15 bløde dadler
  • 1/3 tsk. salt
  • 3-4 spsk. bagekakao eller raw kakao
  • 1 god spsk. honning

Sådan gør du

  1. Bag hasselnødder på 200 grader varmluft i cirka 10 minutter
  2. Sæt chiafrø i blød i kogende vand.
  3. Pil stenene ud af dadlerne.
  4. Kom de bagte hasselnødder i et klæde og gnid dem, så skallerne ryger af. Kassér skallerne og put hasselnødder, de udblødede chiafrø og resten af ingredienserne i en foodprocessor.
  5. Justér eventuelt konsistensen med lidt ekstra vand.

Bedøm denne ret

Variationer og justeringer

  • Uden honning: Hvis du vil have den helt vegansk, kan honningen erstattes af ahornsirup eller en ekstra dadel.
  • Mere cremet: Tilsæt en smule mælk (plante- eller komælk), så får du en endnu mere blød og luftig konsistens.
  • Ekstra smag: Prøv med en smule vaniljepulver eller et nip kanel – det giver en ny, spændende dybde

 

Sådan kan du bruge sukkerfri nutella

Smør den på nybagt brød eller boller, læg et tykt lag på pandekager eller vafler, rør den i din overnight oats eller brug den som dip til frugt. Den fungerer også rigtig godt som fyld i kager og småkager – eller bare på skeen direkte fra glasset.

Her får du lidt konkrete idéer fra mit eget univers:

Opbevaring og holdbarhed

Din sukkerfri nutella kan holde sig på køl i cirka en uges tid i et glas med tætsluttende låg. Konsistensen kan blive lidt tykkere, så rør den igennem med en ske eller spæd til med et par dråber vand. Den er ikke fryseegnet, men den er også spist længe inden, hvis du spørger mig.

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Her deler jeg en masse opskrifter, en masse videoer af både mad og træning. Der er madplaner, en masse sundhed og små glimt fra min hverdag. Håber I har lyst til at kigge med. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner helt gratis. Det foregår lige her.

 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret