Salatwraps med PANG på smagen

Her er en af de opskrifter der ikke ser ud af meget, men som smager sindssygt godt. Salatwraps med pang på smagen må man sige. Det her er en af dem, hvor der er fest i munden. Kæmpe smagseksplosion! Og en opskrift jeg selv skal bruge igen og igen, den ryger direkte ind i ´Mine favoritter´ som er en samling over mine livretter her fra siden. Prøv de her salatwraps med kyllingekød og sindssygt meget smag.

Salatwraps

salatwraps

Salatwraps opskrift med asiatisk kyllingefyld

De her salatwraps kan spises som frokost eller som aftensmad. De tager virkelig ikke særlig lang tid at lave, så det kan fint være en luksus frokost, en dag hvor du arbejder hjemme eller til weekenden. Det er blot at stege lidt kød, snitte en smule – blande det sammen og komme det i salatblade. Nemt og hutigt!

 

Salatwraps der mætter

Hvis det er til aftensmad, kan du tilføje lidt kogte ris eller quinoa i dine wraps. Du kan også servere lidt kartofler eller brød til, hvis du ønsker mere mæthed og fylde.

Jeg tænker også de kan indgå i en tapas, hvor man servere en masse nipsemad. F.eks. sammen med andre små asiatisk inspirerede hapseretter: spicy agurkesalat eller denne version (som er min favorit), gyoza eller wontons. Det kan også være sammen med en asiatisk salat, f.eks. denne med quinoa. 

Her får du i hvert fald opskriften på de her smagfulde salatwraps!

Julie Bruun

Krapow salatwraps

Salatwraps med pang på smagen må man sige. Det her er en af dem, hvor der er fest i munden. Kæmpe smagseksplosion! Og en opskrift jeg selv bruger igen og igen. Du er nødt til at prøve de her salatwraps med kyllingekød og sindssygt meget smag.
Samlet tid 20 minutter
Antal: 4
Ret: Aftensmad, Tilbehør

Ingredienser
  

  • 2 stk hjertesalat
  • 400 g hakket kyllingekød
  • lidt olie til stegning
  • godt med salt og peber
  • en god håndfuld frisk mynte
  • en god håndfuld friske koriander
  • 1 stort rødløg
  • 1 stort fed hvidløg (eller 2 små)
  • 1 tsk frisk chili, finthakket
  • skal og saft fra 1/2 lime
  • 3 spsk soyasauce
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 dl fiskesauce
  • en god håndfuld saltede cashewnødder

Equipment

  • Pande
  • Skærebræt
  • Kniv
  • Skål

Method
 

  1. Start med at stege dit kyllingekød på en pande i lidt olie og krydr med godt med salt og peber.
  2. Pil rødløg og hvidløg, snit rødløg i ringe og riv hvidløg.
  3. Snit også chili fint og riv skallen fra din lime.
  4. Når kødet er brunet godt, kommes det i en skål sammen med urter, rødløg, hvidløg, chili og limeskal.
  5. Kom limesaft, soyasauce, sukker og fiskesauce i en skål og rør det sammen, kom det over kødet.
  6. Skyl salaten og dup den tør. Læg skiver frem og kom fyldet i.
  7. Top med nødderne og evt. lidt ekstra chili og server.

Noter

Justeringer:
  • Skift kyllingefars ud med gris, hvis du synes. Det kan man sagtens og det er en smule mere saftigt også. Dog gør marinaden det hele, hvis du bruger kylling. Det er slet ikke tørt.
  • Brug også gerne kål som wrap fremfor hjertesalat.
  • Top med saltede peanuts frem for cashewnødder.
  • Brug skalotteløg fremfor rødløg.

Video af asiatiske salatwraps

Leg lidt med fyldet

  • Skift kyllingefars ud med gris, hvis du synes. Det kan man sagtens og det er en smule mere saftigt også. Dog gør marinaden det hele, hvis du bruger kylling. Det er slet ikke tørt.
  • Brug også gerne kål som wrap, fremfor hjertesalat.
  • Top med saltede peanuts frem for cashewnødder
  • Brug skalotteløg fremfor rødløg

Salatwraps

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre videoer af mad og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering