Salat med bagte peberfrugter

Jeg delte denne salat på min instagramprofil forleden og mange af jer ville gerne have den præcise opskrift. Så den får I lige her, frem for på Instagram. Opskrifter bliver nemmere væk derovre og man kan ikke rigtig søge dem frem igen. Her på siden elsker jeg at man altid kan bruge både søgefelt og finde de opskrifter man søger under “kategorier” eller under “ingredienser” – så her har I den: salat med bagte peberfrugter og bulgur.

Salat med bagte peberfrugter

Salat med bagte peberfrugter og bulgur

 

Denne her salat er faktisk meget simpel. Den består af røde og grønne peberfrugter samt rødløg, som er bagt i ovnen med lidt olie, salt og peber. Det blandes med bulgur og friske cherrytomater. Persille, dild, oliven, dressing og glace. Perfekt varm salat, som kan spises sammen med f.eks. de her asiatiske kyllingefrikadeller (gjorde jeg nemlig selv). Den er også god sammen med falafler, nuggets eller måske sammen med naanbrød og tzatziki. Her kommer opskriften samt en video af fremgangsmåden.

Salat med bagte peberfrugter

Opskrift til 3 som tilbehør

Samlet tid

30 minutters tid

Ingredienser

Bagte grøntsager

  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 stort rødløg
  • lidt olie, salt og peber

Desuden

  • 100 g bulgur (målt inden kogning) + vand og salt
  • 10-15 cherrytomater
  • 1 lille håndfuld gode oliven
  • 1 lille håndfuld persille
  • 1 lille håndfuld frisk dild
  • lidt balsamicoglace

Vinaigrette

  • 4 spsk. olie
  • 2 spsk. soya
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 2 spsk. sirup
  • godt med salt og peber
  • 2 spsk. limesaft (eller citronsaft)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft
  2. Skyl peberfrugter og pil rødløg. Skær i både og kom på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Hæld lidt olie over og drys med salt og peber, bag i 25 minutters tid (eller til det er som du foretrækker)
  4. Kog bulgur efter anvisning på pakken
  5. Skær cherrytomater i halve og skyl de friske krydderurter
  6. Bland dressingen sammen i en skål
  7. Kom de bagte grøntsager i en skål, sammen med bulgur, cherrytomater, oliven og urter. Hæld dressingen over, vend det sammen og server med lidt glace.

Bedøm denne ret

Video af salat med bagte peberfrugter

Andre lune salater

Jeg er vild med at komme bagte eller grillede ting i mine salater. Jeg elsker det her med at blande noget varmt og tilberedt sammen med noget frisk.

Salat med bagte peberfrugter

Suppler gerne salaten med dette:

I denne her opskrift som er delt i dette indlæg, der kunne det også være lækkert at komme fetaost i. Det vil også være godt med bagt aubergine, frisk avocado eller rucola i bunden.

 

Instagram og nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret