Raw appelsinkage

Reklame for the Protein works

Opskrift på raw appelsinkage lavet på mandler, dadler, cashewnødder, agaveisrup, appelsin og meget andet godt.

raw appelsinkage

Raw appelsinkage

 

Hvis der er noget, jeg går og savner lidt – så er det min tid på Råbar. Selvfølgelig ikke alle opgaver derfra, men især det at lave rawkager, med søde kollegaer omkring én, god musik i højtalerne, lækkert solskindsvejr ude foran caféen, søde og glade kunder og verdens bedste mandel-latte. Den bedste opgave dernede over dem alle var de her lækre rawkager som skulle laves, og den opgave blev rigtig ofte gemt til mig. Både fordi de andre søde mennesker dernede vidste at jeg elskede det, men også fordi det var min spidskompetence. Jeg var faktisk ret sej til det, hvis jeg selv skal sige det

Derfor har jeg også overvejet utallige gange siden caféen lukkede, at jeg måtte i gang hjemme. Jeg må nok bare indrømme at de kager er ret dyre at lave, da de består af rigtig mange nødder, agavesirup, mandelmælk og den slags. Men da Protein Works kontaktede mig, og spurgte om jeg var interesseret i et samarbejde, blev vi hurtige enige om at jeg ville lave en opskrift for dem (en raw appelsinkage), mod at jeg fik lov til at købe ind til den hos dem. Så jeg fik spandevis af nødder, og fik endelig lavet mig en rawkage (juhuuuu)

Jeg var heller ikke længe om at sende en sms til min gamle råbar kollega Stinna, og invitere hende på raw appelsinkage og mandel-latte. Jeg valgte at lave appelsinvarianten af en rawkage, da det var min yndlings over dem alle dernede.

Kagen svarer til 8-12 stykker raw appelsinkage, afhængig af størrelsen.

 

Opskrift på raw appelsinkage

Bund:

  • 150 g. mandler
  • 150 g. bløde dadler

Creme:

  • 200 g. cashewnødder
  • 2 spsk HUSK loppefrøskaller (ret vigtigt, da det binder væsken)
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 dl agavesirup
  • 1 dl mandelmælk (alternativt almindelig mælk eller kokosmælk)
  • skal fra 1/2 citron og saft fra 1/3 af en citron
  • 1 appelsin (både skal og saft)
  • 1 lille tsk vaniljepulver

Jeg toppede kagen med lidt smeltet mørk chokolade, det er jo ikke helt raw – så i virkeligheden lidt fy fy. Men nu skal jeg jo ikke længere følge reglerne 100 % – så jeg må gerne her hjemme ;o)

 

  1. Fjern stenene fra dadlerne og mos dem med en gaffel
  2. Kom mandlerne i en minihakker eller blender og kør til mel
  3. Bland nu mandelmel og dadler og smør det ud i en springform
  4. Du kan nu vælge at køle din bund ned, evt. fryse den for at gøre den helt fast. Du kan også bage den (ja det er  ikke raw), men jeg elsker bare smagen af bagte nødder, hvorfor jeg valgte den sidste løsning. I så fald gav jeg den 10 minutter ved 200 grader.
  5. Cremen laves ved at blende cashewnødderne til mel (du kan stille dine cashewnødder i blød i vand natten over inden de bruges, så får man de fleste næringsstoffer ud af dem) jeg ville lave kagen med det samme, hvorfor jeg ikke gjorde det – og det kan man altså også sagtens
  6. Kom nu resterende ingredienser ned i blenderen og kør til det er en blandet creme.
  7. Kom den over den afkølede bund og stil kagen i fryseren et par timer, til cremen er fast
  8. Smelt evt den mørke chokolade og kom den over kagen
  9. Skær stykker ud og spis dem med lidt friske danske jordbær

raw appelsinkage
raw appelsinkage
DSC09167
Samarbejde med The protein works

Ingredienserne til denne raw appelsinkage kan som sagt købes hos The Protein Works – en lækker webshop med alverdens ting og sager til jer, som træner og går op i den proteinrige kost. Ellers har de mandler, cashewnødder, kokoschips, peanutbutter, kokosolie, grød og granola – hvilket alt sammen røg i min indkøbskurv. Jeg har fået lov til at give jer en særlig rabatkode, som giver jer 30 % på alle køb, koden er JULIEBRUUN. Desuden får alle nye kunder en gratis protein med i den første ordre, hvis I opretter en bruger gennem det her link

Andre lækre opskrifter

Hvis du er vild med kager som denne, som indeholder lidt lag og ser super gæste indbydende ud. Så prøv denne her chokoladelagkage med den lækreste bløde chokoladeskum. Eller denne cheesecake med limeskal og en oreobund, hvor der er mælkechokolade ud over. Der er også denne her nøddekage med en kokosskum og friske bær eller denne rawkage med citron-cashew-creme

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Hej Julie. Vil man godt kunne lave den allerede tirsdag og så lægge den på køl/frys, selvom den skal serveres fredag? Og hvornår skal den i så fald ud af fryseren/køleskabet? 🙂

    1. Det kan du sagtens. Så tror jeg at jeg ville tage den ud fredag morgen, og så komme chokoladen på der først 🙂

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret