Her finder du en opskrift på lækre sprøde quinoabarer med chokolade. Det er blot poppet quinoa man blander med nødder, lidt salt, lidt agavesirup, æggehvider og lidt smør. Så smører man det ud på en plade og bager det, for til sidst at betrække det med mørk chokolade. Simpelt, mega nemt og virkelig lækkert.

Quinoabarer med chokolade
Her får du opskriften, som er kraftigt inspireret af min søde kollega Emma Martiny. Opskriften minder nemlig meget om en fra hendes nye bog, og jeg har altså fået lov til at dele min version med jer her. Så tag at prøv dem og måske få fingrene i Emmas fine bog fabelagtige fristelser også. God fornøjelse i køkkenet.
Mylibarer
Her er den perfekte snack til den søde tand, hvis du gerne vil spise noget lidt sundere. De her myslibarer er uden hvid raffineret sukker, hvis du vælger en sukkerfri chokolade. De har en virkelig god og sprød konsistens.
Forberedelsestid
10 minTilberedelsestid
15 minSamlet tid
25 minIngredienser
- 1 æggehvide
- 3 spsk. kokosolie eller smør
- 3 spsk. agavesirup eller ahornsirup.
- 1 godt nip salt
- 50 g poppet quinoa (kan fås i en helsekost)
- 100 g blandede nødder (jeg bruger mandler, pistacienødder, pekannødder, hasselnødder og/eller morbær)
- 100 g mørk chokolade som overtræk (evt. sukkerfrit)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader varmluft
- Pisk æggehviden luftig i en skål og smelt kokosolien/smørret
- Bland den smeltede kokosolie sammen med den piskede æggehvide og tilsæt også sirup og salt. Rør det sammen
- Hak dine nødder groft
- I skålen kommer du poppet quinoa og de grofthakkede nødder, morbær eller hvad du ellers ønsker at bruge. Bland det sammen
- Smør det ud på en bageplade, så det stadig hænger sammen og danner en firkant
- Bag I ovnen i 15-20 minutter til det er sprødt, men ikke brændt
- Kom chokoladen over. Jeg brækkede blot små stykker, lagde dem oven på g lod dem smelte. Så kunne jeg derefter smøre det ud. Du kan også smelte chokoladen først.
- Stil på køl til chokoladen er stivnet. Skær det ud i barer.

Følger du mon med på Instagram eller TikTok?
Hvis du kunne tænke dig at følge med, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude! 🙂
Hvor længe kan de ca holde sig?😄
Jeg tænker en 4 dage i køleskabet cirka. Det ville jeg nok gå efter 🙂
Hej Julie. Jeg har fuldt opskriften, men massen bliver ved med at være blød. Har du oplevet det?
Hej Sarah. Ja, det er meget blødt i det man skal presse / smøre det ud på bagepladen – og det smuldre også nemt hvis man spiser det lige efter det er bagt. De skal helt klart lige stå og trække i køleskabet, så chokoladen størkner godt. Derefter er de noget nemmere at arbejde med 🙂
Kan man skifte agavesirup ud med honning? 🙂
Det kan man sagtens ja 🙂
Er det ikke forkert at kalde dem “uden sukker”. De ser fine ud, men er smask fyldt med sukker.
Hej Emil
Jo du kan have ret. Dog er der langt mindre sukker i de her end købe myslibarer. Jeg har agavesirup i dem og mørk chokolade. Det er det eneste – men de er selvfølgelig ikke hundrede procent frie. Du har ret 🙂