Pita med creme fraiche dressing og köfte

Pita med creme fraiche dressing og/ eller haydari og små tyrkiske kødboller. Virkelig skønt måltid, som kan serveres både til hverdag og for gæster.

pita med creme fraiche dressing

pita med creme fraiche dressing Pitabrød som er bløde og luftige, vendt i sprød polenta (majsgryn), penslet med olie og drysset med endnu mere polenta. Det er sådan jeg synes man får de allerbedste pitabrød

 

Pita med creme fraiche dressing og köfte

 

I anledningen af Noahs 2 års fødselsdag, havde vi min familie på besøg til aftensmad forleden. Menuen stod på de her pitabrød med alt muligt forskelligt fyld. Jeg er nemlig temmelig fan af saml-selv-mad, sådan noget hvor ens gæster kan sammensætte det lige som de vil have det. Jeg lavede derfor lidt forskelige slags dip, blandt andet denne her haydari. Samt en persille – hvidløgs – cremefraichedressing. Som grønt fyld lavede jeg fintsnittet letmarineret rødkål, syltede rødløg, agurk og majs. Af kød var der lidt krydret kyllingebryst i mindre stykker, köfte (tyrkiske oksekødskugler) og det vegetariske valg: hjemmelavede falafler.

Hvis du står og ønsker samme middag, kan du jo også sagtens gøre det nemt for dig selv og købe både pitabrød og falafler færdigtlavede. Så er det kun et par dips (eller en enkelt), det grønne og så evt. de her tyrkiske oksekødskugler, for de er altså virkelig gode.

Jeg håber du er blevet lidt inspireret og har lyst til at prøve opskriften af på hjemmebagte pita.

PITABRØD finder du lige her!

Pitabrød

Opskrift til 12 stk.

Se opskrift på pitabrød her

Se opskrift på köfte (kødbollerne her)

Prøv også med en haydari, som også ses på billederne

Samlet tid

2 timer og 15 minutter

Ingredienser

Creme fraiche dressing

  • 3 dl cremefriache
  • 1 god håndfuld persille
  • saft fra 1/4 lime
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1/2 tsk. salt og lidt peber

Andet fyld

  • Rødkål (vent i lidt olie, salt og citronsaft)
  • Agurk
  • Persille
  • Syltede rødløg (1 stort rødløg, 1,5 dl eddike, 0,5 dl vand, 0,5 dl sukker)

Sådan gør du

  1. Lav dine pitabrød (se link til opskrift)
  2. Lav dine tyrkiske kødboller (se link i opskrift)
  3. Lav syltede rødløg: snit rødløg og kom i et rent marmeladeglas. Kog eddike, vand og sukker op til sukker er smeltet. Hæld det over rødløg og lad det trække i en time eller to.
  4. Lav din dressing: Kom cremefraiche i en skål. Hak persillen og kom ved, sammen med saften fra lime. Riv hvidløg og kom ved og smag til med salt og peber
  5. Snit rødkål fint og vend det rundt i lidt olie, salt og citronsaft.
  6. Skær agurk ud i skiver
  7. Fyld dine pitabrød med dressing, køfte, syltede rødløg, rødkål, agurk og evt. ekstra persille.

Bedøm denne ret

De her pitabrød kan sagtens fryses. Så kan de altid varmes igen, den dag du ønsker at spise dem. De er også gode at have med på madpakken eller hvis du mangler en idé til lidt picnic mad. De kan jo også sagtens fyldes af alt muligt andet lækkert. Feks. serrano og mozzarella med en grøn pesto. Eller den helt klassiske udgave, som jeg husker fra min barndom med tun, majs, peberfrugt, agurk og klassisk iceberg.

 

Instagram

Følg også meget gerne med ovre på min Instagramprofil hvor jeg deler flere madbilleder, opskrifter og inspiration til en sundere livsstil. Du kan også tilmelde dig mine nyhedsbreve helt gratis og få tilsendt mine madplaner hver uge.

Kommentarer

    1. Jeg vender det rundt i lidt olie, salt og peber. Evt. også en smule eddike og sukker. Det bliver vildt lækkert i pitabrød.

  1. Måååms det ser lækkert ud. Er vild med farverne. Mon ikke det hellere må komme på madplanen i en af de kommende uger 🙂

Vis alle kommentarer (7)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret