Pavlova er en slags marengsbund, der er letbagt, så de bliver sprøde og seje. De kan fyldes med alverdens cremer, mousser, friske bær, chokolade mm. Jeg har her to opskrifter, hvor bunden er den samme – men fyldet er forskelligt. Den ene er med en mocca-creme, hvor den anden er med limeskum og passionsfrugt. Begge varianter af pavlova smager så godt og er super nemme at bikse sammen.
Pavlova – opskrift på små minipavlovaer
De her små pavlovaer er perfekte til gæster, eller hvis du skal medbringe en dessert. De kan nemlig sagtens forberedes i god tid inden, og blot samles ved servering. Bundene kan bages inden og blot tages med i en bøtte. Cremen, man vælger at komme i, kan også sagtens være lavet i forvejen. Tag blot denne med ved siden af og køb lidt friske bær, chokolader, passionsfrugt eller hvad du ellers foretrækker at servere til. Det ser simpelthen så fint ud med sådanne små desserter.
Pavlova
Opskriften på de her marengsbunde er den samme til begge varianter. Her er nok til 8 bunde. Så kan du vælge om du vil lave den ene eller den anden. Ellers du kan lave 4 af hver. Fyldet giver rigeligt til de 8 hver især, så laver du begge varianter – så halver fyldet.
Forberedelsestid
30 minutterTilberedelsestid
45 minutterSamlet tid
1 time og 15 minutterIngredienser
Marengsbunde
- 4 æggehvider
- 200 g sukker
- 1 godt nip salt
- 1 spsk. majsmel
- chokolade som overtræk
Den med lime
- 2 dl fløde
- 2 dl creme fraiche
- 1 tsk. vaniljesukker
- skal fra 1/2 økologisk citron
- pynt: passionsfrugt, jordbær + ferrero rocher som pynt
Den med mocca
- 2,5 dl fløde
- 150 g flormelis
- 200 g græsk yoghurt
- 2 spsk. brygget kaffe (afkølet)
- 100 g flødeost naturel
- friske bær + kitkat som pynt
Sådan gør du
PAVLOVABUNDE:
- Tænd ovnen på 115 grader varmluft
- Start med at lave dine pavlova bunde, hvad end du bruger variant 1 eller 2 – er opskriften ens her: kom æggehvider i en røreskål og pisk det helt stift. Du kan både bruge en røremaskine eller elpisker. Kom så sukkeret i lidt af gangen og pisk yderligt 5 minutters tid.
- Tilføj lidt salt og majsmel og rør i 5-10 minutter mere til det er sejt og skinnende.
- Kom marengsmassen over på en bageplade, så det danner de her små runde redder. Jeg burger en sprøjtepose, da jeg synes det er nemmest at styre sådan. Jeg laver dem lidt som redder, så de har denne her løftede kant rundt. Det gør det nemmere at komme godt med fyld i, uden det løber ud.
- Nu skal de bages, ind i ovnen med dem. De skal bages i cirka 40 minutter.
- Efter de tages ud, køles de af på en rist og smeltet chokolade kan kommes over som på billedet.
DEM MED LIME:
- Pisk fløden til en let flødeskum og bland det med creme fraiche, vaniljesukker og citronskal. Kom det i de afkølede bunde og pynt med passionsfrugt, jordbær og ferrero rocher.
DEM MED MOCCA:
- Pisk fløden til en let flødeskum og bland det med resterende ingredienser. Kom Kom det i de afkølede bunde og pynt med friske bær og kitkat (halveret på langs).
Kagetapas
De her små fine kager kan sagtens indgå i en form for kagebuffet eller tapas. Vi inviterede forleden vores venner på kagetapas, en hyggelig aften med vin og lidt forskelligt sødt. Det hele var sådanne små desserter og ting anrettet i glas. Her kommer lidt bud på andre små fine desserter, der kan imponere gæsterne
- koldskåls cheecake i glas
- hvid chokolademousse
- trifli med lemoncurd og Bastogne
- jordbær overtrukket med chokolade og vendt i ristede hasselnødder
- havregrynskager med smørcreme
Andre marengskager
Se også denne pavlova med daim, en flødeskum og banan. Den er virkelig også lækker og perfekt til en fødselsdag eller en sommerdag.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Er denne blød inden i midten? Jeg har prøvet så mange opskrifter hvor de bliver pivtørre 🙁
Hmm, jeg vil ikke kalde den blød. I min optik skal en pavlova være sprød – men ikke tør. Fyldet gør, at den bliver mere snasket i midten. Håber det var svar nok 😀
Kan man lave marengsen dagen før?
Ja det kan du godt. Men pas på den ikke bliver knust af at ligge. Så du ikke lige kommer til at lægge noget tungt oven på 🙂
Er det majsmel og ikke maizena, der skal i marengsen?
Du kan faktisk fint lave den med begge dele. Og med Maizena, mener jeg også majsstivelse. Men ja, majsmel kan også sagtens bruges 🙂