Pastasalat med pesto og hvidløgsbagte tomater

Super lækker og nem pastasalat med pesto og hvidløgsbagte tomater og andre lækre sager. Perfekt som tilbehør til noget kød evt., eller bare som en måltidssalat til frokost. Find opskriften nedenfor – jeg håber, at den falder i jeres smag!

Pastasalat med pesto og hvidløgsbagte tomater

Pastasalat med pesto

Pastasalat med pesto og hvidløgsbagte tomater

 

Så er endnu en pastasalat landet på bloggen. Jeg har købt mig til ravioli med spinat og ricotta, som er vendt i pesto, blandet med hvidløgsbagte tomater, friske cherrytomater, avocado, rødløg, mozzarella, sorte oliven. Toppet med sprøde pinjekerner og frisk basilikum. Virkelig bare en god kombination af alle elementerne!

Server den evt. som en hovedret med et stykke kød til – nedenfor kommer med nogle forslag til hvad det kunne være. Hvis det blot er til frokost, synes jeg den er god som den er.

Opskrift på pastasalat med pesto

Opskrift til 4-6 personer

 

 

Forberedelsestid

15

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

BAGTE TOMATER

  • 10-15 cherrytomater
  • Olie + salt og peber
  • 1 spsk. frisk timian
  • 1 spsk. frisk rosmarin
  • 1 fed hvidløg

DESUDEN

  • 1 pakke ravioli (jeg brugte den med spinat og ricotta)
  • 70 g grøn pesto
  • 10-15 ekstra friske cherrytomater
  • 1/2 - 1/4 rødløg
  • 1 håndfuld sorte oliven
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 1 kugle mozzarella
  • 1 avocado
  • 1 spsk. ristede pinjekerner

Sådan gør du

  1. Start med de bagte elementer: tænd først ovnen på 200 grader varmluft og skær cherrytomater i halve og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Hæld lidt olie + salt og peber over det hele. Tilføj krydderurterne og pres hvidløget og vend det rundt. Bag i ovnen i 20-25 minutter.
  3. Imens skal pasta koges og pinjekerner ristes hurtigt af på en tør pande.
  4. Halver de resterende cherrytomater, skær rødløg i halve skiver og skær avocado i mindre tern.
  5. Saml nu pastasalaten: kom pastaen i en skål eller på et fad, vend det i pesto, og bland det med de bagte tomater og friske grøntsager.
  6. Kom oliven i og kom stykker af mozzarella over.
  7. Top med de ristede pinjekerner og frisk basilikum.

Bedøm denne ret

Video af pastasalat med pesto

pesto pasta

Serveringsforslag til pastasalat med pesto

Pastasalaten rækker selvfølgelig lidt længere hvis du servere et stykke kød til, så pastasalten blot er tilbehør. Jeg kunne også finde på at servere et lækkert brød til. I får lige nogle forslag til her, hvad det kunne være.

 

Billig pastasalat

Pastasalaten kan du handle ind til for 115 kroner. Alt efter om den skal være som en ret i sig selv, til 4 personer, eller om den fungerer som tilbehør, til 6 eller flere personer – så koster den mellem 19 og 28 kroner at lave. Du kan finde pastasalen inde på kategorien billig mad, sammen med mange andre budgetvenlige opskrifter. Her kan du både finde billig frokost inspiration, aftensmad og søde sager.

 

Skift ud eller tilføj ingredienser..

  • Dressing: er du f.eks. mere til rød pesto, kan du nemt erstatte den med den grønne. Ellers kan du prøve at lave min hjemmelavet pesto – den er bare virkelig god. Det kan også være du har lyst til en helt anden slags dressing, evt. denne her karrydressing.
  • Grøntsager: hvis du har andre grøntsager liggende, kan du sagtens tilføje andre eller skifte ud i ingredienslisten. Det kan være du har rød peber liggende, som man evt. kunne bage i ovnen og komme over salaten.
  • Fylde: tilføj evt. kylling i små stykker, bacontern, eller kikærter, hvis salaten skal være lidt fyldigere og mætte lidt mere.

 

Hvor længe kan det holde sig?

Man kan jo snild lave dobbeltportion, så man har lidt ektra til madpakken eller frokosten dagen efter. Vi opbevarer sådan en salat her i køleskabet 2 dages tid, og derefter er det ikke helt så spændende mere. Man kan altid lige tilføje lidt nye grøntsager eller en ekstra klat pesto dagen efter, bare lige for at friske den op.

pesto pasta med tomater

Kommentarer

  1. Hvor mange gram ravioli har du brugt i retten. Der findes forskellige str. pakker 😉
    Ser lækker ud, og vil prøve den i aften 😊

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret