Pasta med rejer ala Mummum

Pasta med rejer i den beste hvidvins-flødesauce, med godt med grønt. En nem og simpel hverdagsret, som alligevel er lidt luksus med hvidvinen, fløden og de store, fine rejer. Jeg håber I kan bruge opskriften på pasta med rejer.

pasta med rejer
pasta med rejer

Pasta med rejer

 

Pasta med grønt, en hvidvin-flødesauce og sprøde hvidløgsrejer. Denne ret fandt jeg oprindeligt hos Mummum, som er en madblog drevet af to seje unger tøser. De har lavet en smule enklere version end denne, da jeg tilføje squash og champignon til min samt stegte rejerne i lidt hvidløg for at få lidt sprødhed og smag i dem også. Men ellers er retten ret meget snuppet fra dem. Jeg har fået lov til at dele min opskrift med jer, se deres version her.

Min opskrift består løg, hvidløg, peberfrugt, champignon og squash skåret i mindre stykker. Overhældt med hvidvin, fiskebouillon og fløde. Frisk spaghetti tilføjes og herligheden spises med frisk persille og de her sprøde hvidløgs-rejer. En rigtig lækker kombination og en super hurtig ret. Det var meget nemt og jeg vil selvfølgelig anbefale jer at prøve det. Her var nok til 4 personer.

 

Opskrift på pasta med rejer

Her finder du opskriften på pasta og rejer.

Ingredienser

  • 300 g frosne rejer (+lidt olie, salt og 1 fed hvidløg)
  • 2-3 spsk. olie til stegning
  • 2 løg
  • 1 peberfrugt
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 lille bundt forårsløg (jeg brugte 6 stk)
  • 7 champignons
  • 1/2 squash
  • 2 dl hvidvin
  • 1 stk. fiskebouillon (alternativt grøntsagsbouillon)
  • 1/4 liter fløde
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • evt. persille til servering

Desuden

  • En pakke frisk pasta

Sådan gør du

  1. Start med at komme de frosne rejer på en pande og varm op til væsken ryger fra. Hæld vandet fra og kom lidt olie, et revet fed hvidløg og salt over. Svits dem til de bliver let sprøde og tag dem af panden og kom dem i en skål
  2. Alle grøntsager hakkes fint (champignon lidt grovere)
  3. Kom olien i en dyb pande eller wok og svits grøntsagerne af
  4. Kom hvidvin ved og lad alkoholen fordampe i 3-5 minutter
  5. Fiskebouillon smuldres i og opløses
  6. Kom fløden i retten og smag til med salt og peber
  7. I en gryde koger du din friske spaghetti I 3-4 minutter
  8. Kom den kogte spaghetti ned i retten og rør lidt rundt
  9. Server med rejerne og frisk persille

Bedøm denne ret

 


pasta med rejer

Andre lækre pastaretter

Pastaretter er generelt noget, som falder i de flestes smag – også tit børn, i hvert fald mine herhjemme. Jeg har en hel kategori med pastaretter på min side, som du kan tjekke ud. Og ellers kommer et par gode bud her:

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

  1. Din ret med rejer i hvidvinssovs. Ser ud til at der er lidt rød chili i – men kan ikke se det i opskriften. Bruger du lidt chili ?

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret