Pæretærte uden sukker

Pæretærte uden sukker. Jeg lavede en luftig vanilje creme fraiche-fløde creme til, det smagte forrygende. Håber I kan bruge opskriften, her er nok til 8 stykker.

pæretærte uden sukker

pæretærte uden sukker

Her er en virkelig nem opskrift på en lidt sundere pæretærte. Nem fordi alting bare skal blandes sammen og lidt sundere, da den er lavet uden sukker og kun med ganske lidt smør, men til gengæld indeholder en masse nødder. Ingredienslisten er ret meget hvad man har liggende i skufferne i forvejen (i hvert fald hvad der næsten altid ligger her hjemme), så der skal nok ikke handles det helt store ind – og så har man sig en skøn tærte i løbet af 40 minutters tid (inkl. bagetid) :o)

 

Pæretærte uden sukker

Her får I min opskrift på pæretærte uden sukker.

Pæretærte uden sukker

Ingredienser

Pæretærte

  • 50 g hasselnødder
  • 3 æg
  • 1 dl mel (enten hvedemel eller fra nødder, som er blendet)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. agavesirup
  • 100 g mandler
  • 2 tsk. mandelessens
  • 50 g smør eller kokosolie
  • 1/4 tsk. salt
  • 1-2 pærer

Creme fraiche-skum

  • 1 dl creme fraiche
  • 1 dl piskefløde
  • 1/2 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

  1. Start med at komme hasselnødderne i ovnen i 10 minutters tid ved 200 grader, fjern nu skallerne og kasser disse – læg hasselnødderne til side (lad ovnen stå tændt)
  2. Kom æg, mel, bagepulver, sirup, mandler, mandelessens og smør i en foodprocesser eller minihakker og kør til det er en samlet masse
  3. Kom dejen ud i en tærteform
  4. Skræl pærerne, udkern dem og skær dem i tynde både
  5. Læg pærerne som vist på billedet og kom hasselnødderne (som lige hakkes groft) langs kanten af tærteformen
  6. Bag tærten i 25-30 minutter
  7. Imens pisker du fløde og blander det med creme fraiche og vanilje
  8. Server den lune pæretærte med cremefraiche-fløden

Bedøm denne ret


pæretærte uden sukker

Andre dessert tærter

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret