Her får du en dejligt opskrift på orzosalat med bagte gulerødder. Hvis ikke du kender orzo, så er det en form for helt kortklippet pasta – det har form som riskorn. Jeg var stødt på orzo en del på Instagram og syntes, det så spændende ud. Og så måtte jeg selvfølgelig prøve at bruge det i en salat. Jeg måtte da også lige søge lige viden om orzo, da det ikke er noget, jeg har brugt i madlavning før. Men orzo stammer fra Middelhavsområdet, hvor det har været brugt i århundreder, især i italiensk og græsk madlavning. Jeg håber, du vil prøve min opskrift på orzosalat.
Opskrift på orzosalat med bagte gulerødder
Næringsindholdet i orzo ligner meget almindelig pasta, da det primært er lavet af durumhvede. Det er en god kilde til kulhydrater og indeholder også lidt protein og fibre Derfor er orzo også super alsidigt og kan bruges i mange forskellige retter. Du kan for eksempel også bruge det som fyld i supper, eller som en erstatning for ris i en risotto-lignende ret, kaldet orzotto – det skal jeg helt klart prøve på et tidspunkt. Jeg kunne også forestille mig, at orzo ville være perfekt i en one-pot ret med kylling og grøntsager – hurtigt og nemt! Stay tuned for flere opskrifter med orzo 🙂
Ingredienser
- 4 store gulerødder
- 1 dl orzo (målt inden kogning)
- 1 rødløg til syltning
- 1 håndfuld dild
- 1 avocado
- 1 håndfuld feta
- 1-2 spsk pinjekerner
Citrusvinaigrette
- 4 spsk. olie
- 2 spsk. citronsaft + lidt af skallen
- 2 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. sød sennep
- 1 spsk. lys sirup
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær gulerødder i mindre stykker og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over og drys med salt og peber. Kom drænede kikærter (fra dåse) på bagepladen også. Bag begge dele i 20 minutters tid ved 200 grader
- Kog orzoen i 7-8 minutter – følg anvisning på pakken.
- Rist pinjekernerne på en tør pande.
- Lav eller køb syltede rødløg (de skal lige laves en times tid inden). Hvis du laver dem selv, så kan du følge min opskrift på syltede rødløg.
- Bland dressing sammen i en skål.
- Kom alle sagerne på et fad sammen med lidt frisk dild, avocado, fetaost og pinjekerner. Hæld din citrusvinaigrette udover. Velbekomme!
Video af orzosalat med bagte gulerødder
Servér sammen med…
Du kan spise salaten bare som den er, som et måltid i sig selv. Den mætter fint, da orzo jo i princippet er pasta. Men du kan også sagtens gøre det til et lækkert aftensmadsmåltid for hele familien ved at servere sammen med noget kød, fisk eller falafler. Her kommer lidt bud på hvad du kan servere sammen med din orzosalat:
- Kyllingespyd, f.eks. de her med chilimayo
- Falafler, de bedste hjemmelavede
- Nuggets i cornflakespanering – sprøde og saftige
- Kyllingedeller, enten klassiske, græske eller asiatiske (den sidste er min klare favorit)
- Eller min nye opskrift på kyllingefrikadeller med krydderurter – de er virkelig også gode og saftige
- Køfte, tyrkiske oksekugler med masser af smag
Andre mættende og fyldige salater
Hvis du er vild med denne opskrift, vil du måske også synes om nogle af de her mættende og fyldige salater:
- Spidskålssalat med green goddess dressing
- Salat med laks og ristede kikærter
- Asiatisk quinoasalat
- Couscoussalat med bagte gulerødder
- Salat med stegte ris og æg
- Salat med bagte kikærter, feta og gulerødder – vendt rundt i en lækker tahindressing
- Salat med blommer, karamelliserede valnødder og urtedressing
- Smashed potatosalat, sådan lidt klassisk kartoffelsalat med ekstra grønt og sprøde bagte kartofler fremfor de kogte.
Følg med på Instagram
Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og mere madinspiration
Kender mest Orzo fra hjemmelavet Minestrone fra Sardinien
Lyder spændende 🙂 Ja, jeg har nærmest først lige stiftet bekendtskab med det. Men er ret stor fan :o)
Vil bare høre om der skal kikærter i salaten, for de står ikke under Ingredienser, kun under Fremgangsmåde?